Fra In til Christiania

15 apr

Kunne virkelig godt bruge en strikket hat. Anyone? Er til reggaefest i en hemmelig krog af London. Så hemmelig, at vi gik forbi adskillige gange uden at opdage den – The Church of Revelation…eller noget. Følte akut trang til at binde mit tørklæde om hovedet og rive ærmerne af den sølvnistrede channelkopi, da den dystre gyde pludselig dukkede op, men jeg var alt for bange for den to meter høje neger i gulvlang læderfrakke til at foretage mig noget. Nu sidder jeg under en blinkede plasticpalme i en nedlagt lagerhal og blogger, mens barnefaderen står i kø til at ryge. Jep, til denne her fest står rygerne i kø til at blive presset sammen i en tange ude ude ved skraldet. Bag mig sidder en 50-årig kvinde og råber rastafari ud i lokalet.

Og dog er aftenens tema en tigerspring op fra gårsdagens nattelivsoplevelse. Åh… det lød så skide speciolla og fint med burlesque og plys. Dekadente London and All that jazz. Allerede i køen vidste jeg, at Time Out havde løjet mig lige op i aben. Det var dyrt. Og dumt. Og VIP på den måde, hvor 80 pct. af selskabet føler sig udenfor, og det emsige personale elsker at fortælle samme 80 pct. det igen og igen. Jeg mener folk fik fyværkeri med i købet, når de købte en hel flaske sprut. Det tætteste vi kom på burlesque var desuden et par mænd i bar overkrop, som plukkede æbler til umchi umchi. Vi flygtede derfra med rædslen hængende efter os.

Næste udfordring bliver at finde fra hemmelig krog tilbage til centrum.

Trackbacks and Pingbacks

  1. Sigøjnerbarnet | Ikke et ord om baby - 11. okt, 2012

    [...] gift – eller vel i det hele taget bare del af en tosomhed – er alle kompromisserne. Arrangementerne, man egentlig godt kunne have været foruden. Pengene man sagtens kunne have brugt på tasker i [...]

SKRIV EN KOMMENTAR