Vi ses i morgen

5 jun

Der er dage, hvor jeg næsten ikke kan vente med at komme hjem fra arbejde, fordi jeg glæder mig til at se hende. Somme tider kan jeg endda tage mig selv i bære rundt på en lille knude i maven. Jeg kalder den savn.
Og der er tidspunkter, hvor vi er så tæt, at jeg kan mærke hende helt inde under huden, hvor blodårerne bor, på en måde, som jeg aldrig har oplevet det før med et andet menneske. Så kan jeg næsten give mig til at vande høns af lykke.

Sekundet efter har jeg lyst til at vride halsen om på hende eller give mig til at brøle mine frustrstioner ud. Bare fordi. Mine ører simpelthen ikke holder til, at du spørger, om jeg er færdig en gang til. Sid stille. Klap dog for fanden i. Hvem har bygget dette lille menneske så ualmindelig irriterende? Jeg spørger sgu’bare?

Men så siger hun et eller andet nuttet i stil med: Når jeg bliver voksen, skal jeg nok klippe dine tånegle, mor. Og så er jeg ren budding igen.

Og så er der de dage, hvor jeg slet og ret har lyst til at stemple ud fra fabrikken – familien. Tjekke ind i en to-værelses singletilværelse på Vesterbro og først komme igen næste dag. Bare fordi. Se Berverly Hills efter arbejde, glemme at handle, dele en dåse tun med katten og bruge det meste af natten på at stirre melankolsk ud over skæbnesymfonien nede på gaden. Gemme alle mine ord og takke guderne for, at ingen beder mig om at være tålmodig.

Guess What? I dag er sådan en dag.

3 kommentarer to “Vi ses i morgen”

  1. Kaffe & T 06. jun, 2012 at 06:59 #

    Jeg genkender det hele! (bortset fra at dele tun med katten – adr)

    Kæft, hvor er de søde, når de lærer at tale. Og kæft, hvor er de irriterende, når de lærer at tale!

    Vel skrevet!

    • tinetholander 06. jun, 2012 at 09:45 #

      SÅ søde. SÅ irriterene. Men katte er da også søde. Ikk?

  2. I mangel af bedre 06. jun, 2012 at 06:43 #

    Du rammer helt mor-rigtigt!

SKRIV EN KOMMENTAR