På kanten af coolness

26 jun

“Hey, hey. Why didn’t you ask me?” Det var det eneste, der stod. Og da jeg spurgte, hvad det betød, smilede hun bare sødmefuldt og skrev sin adresse og et telefonnummer ved siden af. Selvom det er 17 år siden, jeg rakte sydafrikanske Helen min lyserøde kontakt/vennebog tænker jeg stadigvæk over, hvad det mon betød. Og hvis jeg havde forladt Volunteer Village i kibbutzen i 2012, og vi var skiltes med et “Ses på Facebook” havde jeg nok efterfølgende spurgt ind til, hvad det for et fællesskab, hun følte sig udelukket fra.

Men jeg kender det godt. Jeg bliver faktisk tit grebet af følelsen selv. På de mest mærkværdige tidspunkter. Jamen, der er sgu’ da vitterlig ingen grund til at føle sig tøsefornærmet over, at to kollegaer spiser frokost sammen uden liiiige at tjekke med mig først. NOT, siger et eller andet meget lillebitte sted indeni mig. Det kan jeg da sagtens. Smækfornærmet. Det er jo ikke fordi, jeg overhovedet gider at æde mine revne gulerødder i jeres selskab. Jeg vil bare gerne spørges. Ikk?

Det var det samme dengang, jeg var kærester med en trommeslager fra et rockband. Hans venner havde kæde i bukserne og pigerne afbleget hår. Det havde jeg ikke. Jeg var knapt så cutting edge på humaniora-måden og spillede overhovedet ikke i et band. Så sad jeg dér på kanten af coolness og havde altid en lille smule lyst udligne oddsene ved at iføre os allesammen en hvid heldragt af papir. Men jeg røg mange smøger. Det var jeg god til.

Og edderfuckme om det ikke også findes på det ellers enorme net. Jo, her er også fester og give aways som hele internettet er inviteret til – og det kan godt være, at jeg overhovedet ikke kender jer eller, I aldrig nogensinde har hørt om mig. Det vil jeg da skide på: Jeg skal da spørges. Sådan er det da bare.

Indeni mig bor der en tyk lille pige, som de andre ikke vil lege med. Hvorfor? I have no idea. Har altid været tynd som en kæp (altså indtil min røv eksploderede på min 29 års fødselsdag) og ganske bitchy. Men hun sidder der og øffer: Hey, hey, why didn’t you ask me? Jeg er meget moden på den måde.

 

3 kommentarer to “På kanten af coolness”

  1. Kaffe & T 26. jun, 2012 at 20:52 #

    Hey! Vil du lege? Jeg er god til at drikke kaffe og vin og den slags. Men har aldrig været en sej ryger. Er en af de sjældne ikkerygere, der aldrig har været ryger. Boring…. I know. Bare ikke helt så sej som andre.

    Er til gengæld fremragende udi kunsten at danse på bordene. Og er selvfølgelig skide populær. Everybody knows my name!! (ja ja eller noget)

    Tænk at nogen gider feste uden os? De ved ikke, hvad de går glip af.

    • tinetholander 27. jun, 2012 at 18:43 #

      Så skal jeg fandme lære dig at ryge nogle smøger – altså…er faktisk blevet ret dårlig til det, men vi kan da dele en enkelt, mens vi danser på bordene.

SKRIV EN KOMMENTAR