Lotte er helt sin egen
27 jun
Det er skide sjovt at have børn. Altså, når det ikke er pisse irriterende. Nej, jeg lander nok på skide sjovt. Og fascinerende. Der er langt mellem de dage, hvor souschefen ikke siger et eller andet, der får mig til at flække af grin, smile kvalmende henført, som kun mødre kan, eller tvinger mig op i en spids. Og på en eller anden måde synes jeg altid, at hun er helt perfekt liiiige som hun er. Og selvom hun allerede har nået at være 17 forskellige mennesker i sit lille liv (ja, altså, fordi hun forandrer sig. Tager jo ikke forskellige børn med hjem fra børnehaven, vel) kan jeg aldrig huske, at hun nogensinde har været anderledes. Og jeg kan aldrig forestille mig, at hun bliver anderledes.
Hold nu kæft, hvor er det røvsygt at høre forældre kigge på nyfødte og sige: Så lille har min Birger da aldrig været. Har han vel, farmand? Men det er nu alligevel lidt det, jeg siger. Sorry! Og min lille Ellen bliver heller aldrig stor.
Som jeg før har nævnt, har jeg nemlig altid haft en bizar skræk for, at hun simpelthen blev født perfekt og kun ville blive lidt mindre fabulosa for hver fødselsdag. Særling….jeg ved det.
Men så fandt jeg videoen herunder – hapset fra YouTube – og blev helt urolig i mine overbevisning. Pludselig fatter jeg muligvis bare en kvart brøkdel af det der med stolthed og noget med at blive sin helt egen person. For det er vist det, forældre til til større børn siger. Er det ikke?
For se, hvordan Lotte så fint, så fint bare bliver helt sig egen. Og læg mærke til øjnene. De forandrer sig ikke det mindste.

tinetholander
4
0









Fine og kloge ord!
Og tak for linket til den fascinerende film!
Kæft, hvor er det godt fanget! Mor-hjertet smelter.
Åh… det er da en fantastisk video!