Fnac, fnis

26 jul

Grundet Foer-misseren slæbte jeg min solbrændte røv ind i det portugisiske imperium Fnac, der udover det tåbelige navn vel bedst kan oversættes til en oversized Fona med bøger. Og en café. (Fnac? Seriøst. Det må da lyde tåbeligt på alle sprog.) Nå, men jeg forsøgte at følge Lise og Jonnas gode råd, men, men, men der var grænser for selv Fnacens engelsksprogede litteraturafdeling og således VUPS så jeg mig selv suget ind i et fortidsdrama af klassisk karakter. (Oh yes, I did) Min veninde lektor Lønsmann bistod pr. sms, at hende Miss Austen burde være til at komme i nærheden af på originalsprog.

20120726-132342.jpg

Damn, Sense and Sensebility ville være en kort historie, hvis de havde annulleret taburiseringen af rundt regnet samtlige emner i 1811 og besværet sig med at tale med hinanden. Derfor pløjede jeg mig også igennem halvdelen af bogen med et let tilbageholdt åndedræt i ren og skær irritation: Ja, så spørg ham dog, om I er forlovede, SPØRG ham da, sp…ja, det synes jeg da, du sku´, nej ved du hvad trunte, det er altså helt i orden liiige at høre ad – skal vi giftes eller hvad?

Medmindre Jane Austen havde et liberalt forhold til sandheden, var en forlovelse nemlig ikke så meget en begivenhed som en følelse i 1811. Og nogle mennesker følte sig åbenbart langt hurtigere forlovet end andre, hvilket giver nogle fantastiske forviklinger og stof til animerede grådanfald en masse. Men da hellere det end at spørge, det er klart.

Lige så lidt, som de talte sammen i 1811, lige så gode var de til gengæld til at skabe de saftigste skandaler, der ville få SE og HØR til at græde af misundelse: “Det kan da godt være, at vi så rent faktisk endelig fik taget os sammen og talt om det bryllup, men ved, du hvad suscker…..Her er en sms/brev pr. hest: Kære fjols, jeg har i dit fravær giftet mig med din bror. Fryd! Ses til næste familietamtam.”

Sorry Amrit og alle jer andre, der ved, hvad I taler om. På trods af trang til at råbe, anbefaler jeg på det kraftigste Sense and Sensebility. Saftig, irriterende, anderledes, spændende…. Go!

Og så afsted til Blockbuster med mig. Har vist set anoreksihagen (ja, dame. Du ER for tynd, når det eneste, man kan se, er dine tænder.) kravle rundt i noget kyse på en engelsk eng. Skulle man ikke lige tjekke den ud.

4 kommentarer to “Fnac, fnis”

  1. Lise 20. aug, 2012 at 10:04 #

    You are welcome – håber du får læst Everything is illuminated.

    Men det var Fnac vi kom fra. Jeg kan fortælle at der er 4 i Paris. Hvor ved jeg det fra? Jo nu skal jeg fortælle det. På min allerførste ferie med min kæreste tilbage i 2004, var vi i Paris. Nyforelskede og unge nød vi hinanden og byen. Indtil han, den nørd, sagde “jeg skal lige lede efter en CD” “OK” tænkte jeg, det gjorde han jo så tit. Jeg har engang ventet på at han fik bladret samtlige CD’er igennem i Danmarks nok mindste TP musik. 5 kvarter var han derinde.
    Men i min naivitet troede jeg at det kunne han da ikke finde på nu hvor vi var på romantisk kæresteferie. Men jo det kunne han. I alle fire afdelinger. Og de havde gudhjælpemig hverken stole eller noget som helst, som en stakkels kvinde kunne sætte sig og vente på. (altså vente på manden, ikke på stolen…)Alle skobutikker har da sofaer som kæresterne kan vente i, mens damerne prøver sko. Det ved jeg, for det er oftest mig der sidder der, og venter på selvsamme mand der liiiige skal prøve skoen igen…og igen…og lige ind i en anden Clarks, for at se om udvalget er anderledes end de 3 andre Clarks vi lige havde været i. (Det er det aldrig)

    Mindst 1 time i hver butik, spredt ud over flere dage i ferien. Og de havde alle sammen det der vildt hårde betongulv der giver megaømme fødder. Og gu ledte han da ej efter bare en enkelt CD! Kunne han ikke bare købe den på amazon lige som han plejede? Nej, Fnac 1, 2 , 3 OG 4 skulle gennemtrawles.
    Så føj, jeg hader Fnac. ´

    Det er alligevel et under at jeg giftede mig med ham 5 år senere.

    Hvis han hiver mig med i en Fnac som ikke er udstyret med cafe er det skilsmissegrund.

    Ligesom dengang vi var i …ja Clarks for at finde sandaler til ham. Og han sagde “Jeg prøver den lige med en sok i” Og så sagde jeg “Fint, men så skal vi skilles”

  2. Maja 27. jul, 2012 at 06:58 #

    Havde faktisk glemt Fnac, men nu du siger det, så handlede jeg da der en del, dengang jeg slog mine folder i Bruxelles. Og ja, det er et latterligt navn, og ja, det lyder også åndsvagt på fransk. Så det gør det sikkert også på portugisisk. Blev nødt til at google det; se her, hvad Wiki-P er så flinke at fortælle os:

    “Fnac (originally Fédération Nationale d’Achats des Cadres, or National Shopping Federation for Managers ) is an international entertainment retail chain offering cultural and electronic products …”

    Det er du nok lykkelig for at vide, ikke?

    Nå, men jeg har faktisk aldrig hverken læst eller set ‘Fornuft og følelse’. Er ikke helt klar over, hvordan det er gået til. Elsker de der intriger på en sær måde (og de der baller og kjolerne, når man vælger film-versionerne!). Og har faktisk lige set ‘Becoming Jane’ om ja, Jane Austen (mangler dog endnu slutningen, som super-tv’et havde valgt ikke at optage …). Men måske ‘F&F’ bør være næste ferielæsning :)

  3. Linda 26. jul, 2012 at 17:20 #

    Jeg bliver altid begejstret, når jeg opdager, at vi er flere, der ikke er vokset fra alle hævngerrige ords moder “Fryd!”

    • tinetholander 26. jul, 2012 at 17:41 #

      Nej, det må man aldrig blive for gammel til. Det ville være synd.

SKRIV EN KOMMENTAR