I denne uge:

2 okt

  • vil jeg holde op med at skjule min manglende hygiejne med store øreringe og høje hæle. Altså ved at gå i bad. (Forhåbentlig.)
  • Stå op, når vækkeuret ringer. Eller…lidt efter. Lidt snooze, skal den da have. En halv time så. Årh for helvede. Who am I kidding?
  • arbejde videre på at tilgive det røvsvin menneske, der sprang frem fra bag en lastbil og gav mig en bøde på 1000 kr for at cykle over for noget, der næsten ikke engang kan betegnes som rødt. Meget, meget lidt rødt, faktisk (trækker vejret dyyyybt ned i maven) 1000 kroner!!! For at trille ud i et kryds, mens der bliver grønt????? Laver du sjov? (dyyybt ned i maven). Bør muligvis arbejde videre med det privat.
  • give bananen et kys på køleren og takke den for nu for alvor at have sat fælgene. Og så vil jeg forsøge at mønste mere end en lettere anstrengt glæde ved at være blevet ejer af en overordentlig praktisk (læs: virkelig kedelig) bil. Og den er ikke engang gul. Til gengæld råbte barnet i vild begejstring, da vi prøvede den: Nej, mor, er det ikke bare smart, at manden sælger sådan nogle biler, hvor der er plads til benene? Og så svingede hun lidt med de gule gummistøvler.
  • sende en kærlig tanke til min far, der har efterladt min teknikforskrækkede mor med en computer indeholdende….vent på det….20.000 usorterede, unavngivne billeder i tilfælgdige mapper. Og undermapper. Jeg mangler efterhånden kun to års hobbyfotografering af træer og huse og græs og kartofler. (Lad det være jer en lære Instagram-disciple)
  • begynde at blogge igen, jow jow ingen smalle steder.

8 kommentarer to “I denne uge:”

  1. Sarah 03. okt, 2012 at 09:38 #

    Hvor dejligt at du begynder at blogge igen :)

    Det med hygiejne-opgraderingen lyder som en god plan.

    • tinetholander 03. okt, 2012 at 12:52 #

      Jeg lover, jeg gør mit bedste.

  2. Maria 02. okt, 2012 at 18:54 #

    Velkommen tilbage :)

  3. Mette Christensen 02. okt, 2012 at 16:26 #

    FEDT at du begynder at blogge igen! Du er savnet.

  4. Kaffe & T 02. okt, 2012 at 14:45 #

    Hul i alle de første punkter. Jeg snoozer også i vildskab,finder det besværligt at gå i bad, penge har vi alligevel ingen af, halvdelen af billederne på computeren kan ved et uheld slettes, uden nogen opdager det og den store, rummelige men kedelige bil bliver et hit hen ad vejen, I know, jeg kører Berlingo for fuck sake…..

    Dyb indånding.

    Det sidste punkt er vigtigst. Du er savnet på bloggen :-)

    • tinetholander 03. okt, 2012 at 12:52 #

      Uh..Berlingoen. Du slår mig i grim bil.

Trackbacks and Pingbacks

  1. Dit livs 17.000 billeder | Ikke et ord om baby - 19. okt, 2012

    [...] og jeg er netop blevet færdig med at sortere de 60.000 millioner billeder, han efterlod på sin computer. Usorteret. Taget bare fordi lyset faldt særlig lækkert lige netop den onsdag på Hvidovrevej. [...]

SKRIV EN KOMMENTAR