Sigøjnerbarnet i farverus

11 okt

Noget af det værste ved at være gift – eller vel i det hele taget bare del af en tosomhed – er alle kompromisserne. Arrangementerne, man egentlig godt kunne have været foruden. Pengene man sagtens kunne have brugt på tasker i stedet for de termostater, som huset åbenbart overhovedet ikke kan leve uden, og så er der selvfølgelig alt det med barnet. Hvor ingen har ret til at mene mere end andre. Jamen, hvor irriterende er det? Livet er da meget sjovere, når jeg har ret. Og når det er mig, der bestemmer.

Vi har aldrig været enige om pigens tøj. Faktisk foreslog manden, at vi bare købte atten ens hvide sparkedragter, før hun blev født. Vi er stadigvæk ikke enige om det med tøjet. Men helt galt er det da blevet, efter koret har fået endnu en stemme. For når den lille sigøjner går i skabet om morgenen skal jeg ellers love for, at der kommer farver og striber på drengen. Og prikker. Og blomster. Og bukser. Og så en lille kjole. Selvfølgelig smiler barnefaderen bare. “Hun ser da sød ud.”

Ja, og vanvittig!

Men eftersom det er ham, der afleverer hende i institution om morgenen for tiden, er der ikke noget, der hedder nej. Der er fuld opbakning til vanvidssigøjneren.  I dag har hun været af sted i denne mundering:

Hun ligner jo en tre-årig hjemløs…

Jeg siger til barnefaderen, at jeg synes, det er synd for hende, at hun skal gå og se sådan ud. Og det synes jeg. Der er dog også en vis sandsynlighed for, at det er min egen forfængelighed, der har forklædt sig som ord. I hvert fald bider alt det politisk korrekte med, at hun da ikke skal presses ind i min modemaskine overhovedet ikke på mig. OVERHOVEDET!

Hvad siger du? Sødt eller sindsygt? Bør man ikke lære børn, hvad der passer sammen?

16 kommentarer to “Sigøjnerbarnet i farverus”

  1. Øglemor 19. okt, 2012 at 09:15 #

    Haha, faldt lige over denne her post, og det kunne være Øglen på 3,5, du beskriver. I laaaang tid har hun selv haft en holdning til, hvad hun vil – eller i særdeleshed IKKE vil – have på i børnehave. Og helt galt er det da gået i de sidste par måneder, efter vi er flyttet til et midlertidigt sted, hvor hun selv kan nå alt sit tøj. På plussiden betyder det, at jeg ikke længere behøver at hjælpe hende med at få tøj på (og gud nåde og trøste mig, hvis jeg forsøger). På minussiden betyder det, at hun ligner en krydsning mellem en hjemløs og et fastelavnsris HVER dag.

    Jeg har lært at leve med det. Og synes rent faktisk også, at hun ser ret så sød ud i sit sammensurium af tøj. Chique – not so much. Sød – meget! Og så kan man jo altid messe den der ‘deterbareenfasedetgår(måske)over’ inde i hovedet og ellers forsøge at farvekoordinere bare en anelse, når man er ude at shoppe tøj til poderne :-)

  2. Shm 16. okt, 2012 at 10:14 #

    Jeg har haft sigøjnertyper der lignede hende her rendende: http://superheltemor.dk/page/21/?s=God+stil
    Herhjemme har vi følgende regler for hvad børnene må tage på af tøj:
    1): festtøj, badetøj og udklædningstøj hører til ved særlige lejligheder, ikke hverdag i børnehaven
    2): det skal passe til årstiden, dvs køligt sommer og varmt vinter
    Ellers har de haft frit slag, og har med ildhu stylet sig selv fra de var ca 2 år. Jeg siger ikke at de klæder sig diskret, at man ikke får ondt i øjnene af mønstermix eller at de umiddelbart ligner nogen med en stylistkarriere foran sig – men vi slipper for en masse skænderi, og i virkeligheden betyder det jo ikke en pind om de ligner fastelavnsris, bare de selv er glade.

  3. Henny Stewart 12. okt, 2012 at 19:09 #

    Nu er smag og behag forskellig, heldigvis. Din datter er nok ved at udvikle sin egen smag. Jeg synes, hun ser sød ud. Og jeg gætter på, at hun udvikler sig til en stor personlighed!

  4. ellen 12. okt, 2012 at 14:31 #

    Jeg syntes, at det er fantastisk at dit barn selv vaelger toj (og selv tager det paa i en alder af 3 aar). Og jeg er enig med barnefaderen i at hun ser sod ud.

    Da mine piger var mindre, loste jeg problemet delvist ved kun at kobe toj der saadan nogenlunde passede sammen.

    Hvis det er tilgangen til indkob af toj gor det ogsaa vasketjansen lettere. Der er en rod, pink og blaa vask fx. Og man vasker ikke halve maskiner og skal ikke vente flere uger paa at faa en fyld maskine med en eller anden ‘sjaelden’ farve.

    Og iovrigt syntes jeg at det er uinteressant og tenderende til kedeligt, at se alle de korrekte-farve-monster-afstemte unger i danske daginstitutioner. Det bliver lidt for spelt-agtigt nogle gange.

    god weekend

  5. Triaka 12. okt, 2012 at 10:39 #

    Jeg var en gang i en samtale med en mor, der seriøst mente, at hendes børn ville blive drillet i børnehaven, hvis ikke deres tøj matchede. Jamen jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle svare. Hvad i alverden er det for en indgang til social omgang med hinanden at videregive til sin dyrebareste? Du skal se godt ud, ellers bliver du drillet. Lige til en omgang dårligt selvværd og overflade til resten af livet. Tak mor.

    Mine børn har også lignet sigøjnere som små, men de har selv syntes, at de så fantastiske ud og er det ikke det vigtigste? I dag er min ældste datter femten og supercool. Hun er stilikon for de andre i hendes klasse, og det tror jeg netop er fordi hun tør prøve andre ting end de gængse og ikke lader sig forstyrre af en lunefuld mode, der dikterer mønstre og former der ikke nødvendigvis passer til enhver kropstype.

    Lad dem dog gå amok mens de kan. Tro mig – de skal nok få rigelig fokus på udseende senere.

    • tinetholander 12. okt, 2012 at 13:00 #

      Men jeg er sgu’ også nervøs for, om de andre kunne finde på at sige noget i børnehaven. Og det er ikke fordi, hun skal være moderne eller farvekoordineret, men når hun gakker helt ud i skøre kombinationer, snakker de andre unger mon så grimt om hende? Og det er ikke fordi, jeg vil ensrette hende, jeg vil bare ikke have, at hun bliver drillet.

      • Triaka 12. okt, 2012 at 15:31 #

        Tror du virkelig de gør det? Jeg har svært ved at tro det, men det er vel noget du forsigtigt kan høre pædagogerne om? Min oplevelse er, at børn ser på detaljer og ikke på helheder – så hvis hun har et skønt mønster på forneden, og en lækker farve på for oven, så er det også dét de andre ser – isoleret. Medmindre der er nogle infame mødre, der går derhjemme og disser de andre børns påklædning. Det håber jeg da ikke forekommer.
        Ville du egentlig have det samme issue, hvis du havde en dreng, tror du?

  6. Søren 12. okt, 2012 at 08:15 #

    Jeg er nok mest på Klaus’ side, om ikke andet så fordi jeg altid ender med enten at lave ting som “ko+gulerødder-giver-da-mening” eller aldrig giver andet tøj på end den øverste fra hver stak. Øverste body, øverste trøje, øverste bukser – medmindre der er nogen af dem som er specielt besværlige med for sirlige knapper til far-hænder eller for små huller til hoved og hænder (set fra fars tålmodighed)

    Det pædagogiske har jeg ikke nogen særlig mening om ;)

  7. Byssen 12. okt, 2012 at 07:28 #

    Lad dog barnet (og faderen). Ida på 6 og Mia på 3 har fuld råderet over hvad de tager på af prikker, striber, farver osv. Det eneste vi skændes med dem om er, hvorvidt der et varmt nok (om vinteren) eller for varmt (om sommeren).

    Hvis de blander noget der ser helt håbløst ud, så får en kommentar som “Hold da op, der er mange farve på” eller “Jeg ville nok ikke have sat de to ting sammen” som regel ungen til at reflektere over tøjet. Men det betyder ikke nødvendigvis at de skifter…

    Og ja, en gang i mellem ser de sjove ud. Og Mia insisterer af og til på at have nederdel på UNDER kjolen (så man slet ikke kan se den). Og Ida har prikkede gamacher til sin stribede kjole. Og hvad så? Mine børn er ikke stilikoner. De er børn. De skal sgu nok lære det med moden på et tidspunkt…

    • Kaffe & T 12. okt, 2012 at 08:47 #

      Jeg er som sådan meget enig. Min knægt render sommetider også rundt i kjole, når vi er ude at handle, hvis det er det, han har lyst til. Jeg er ikke krakilsk. Men jeg synes netop, den der vejledning, du beskriver, hvor man hjælper med at åbne deres øjne for, hvad de synes, passer sammen, er ret vigtig. De behøver bestemt ikke være stilikoner, men de skal jo have respons på deres tøjvalg ligesom de skal på alle mulige andre aspekter af livet. :-) I hvert fald så længe, vi stadig kan påvirke dem lidt… Er klar over, jeg må give op før eller siden :-)

  8. Østfronten 12. okt, 2012 at 05:58 #

    Alt med måde?
    Og nu har hun jo trods alt bukser på i denne omgang (læste lige det indlæg, du linker til)

    … men måske er det fint med begrænsede valgmuligheder. Eller noget med at hygge sammen med at vælge tøj om aftenen inden sengetid?

    Jeg aner det ikke. Bean har ikke nogen form for selvbestemmelse endnu, og vi har ikke noget, der skriger helt vildt til himlen i forskellige mønster-retninger. Indtil videre.

    • tinetholander 12. okt, 2012 at 06:42 #

      Det er ret skræmmende, når de begynder at udvikle en vilje. Man når alligevel lige at vænne sig til, at de bare er sådan nogle, man flytter rundt på.

  9. I mangel af bedre 12. okt, 2012 at 05:46 #

    Det skal de nok selv lære på et tidspunkt. Jeg synes hun ser sød ud!

    • tinetholander 12. okt, 2012 at 06:43 #

      Jeg synes altid, hun ser sød ud. Men jeg synes altså, at tøjet er ret grimt sat sammen.

  10. Kaffe & T 11. okt, 2012 at 20:45 #

    Åh helvede og patter, hvor har jeg haft den slags diskussioner også. Min mand gav engang datteren en lyserød ko-body på sammen med orange/brune leggins med gulerodsprint, fordi køer og gulerødder da passer sammen tematisk!! Jøsses…. Nu har han fået mere tjek på det. Man er altså bødt til at guide børnene bare lidt. Jeg giver valgmuligheder, ikke frit valg. Hvis du vælger den der, så vælger jeg tilbehøret. Eller hvis du vil ha’ kjole på, kan du ikke også få bukser på. Der må da lidt fornuft til. Gu’ er det vores forfængelighed., den er gal med. men de skal jo lære lidt om, hvad der passer sammen, ligesom de skal lære at spise med kniv og gaffel osv. Det nytter jo ikke noget at lade dem prøve sig frem med ALT! Vi skal give dem rammer. Og når det gælder tøj, skal fædrene også ha’ rammer!

    • tinetholander 12. okt, 2012 at 06:41 #

      Jeg ELSKER tema-argumentet. Spiser køer egentlig gulerødder?
      Men jeg er så enig. Jeg giver hende også valgmuligheder, når det er mig, der står for at hjælpe. Faderen kører bare total valgfrihed.

SKRIV EN KOMMENTAR