Jeg bøjer mig

13 okt

God Damn, folkens. Hvor er I, når man har brug for kasteskyts mod familedynastiet?

Men fair nok – jeg bøjer mig for kommentarfeltet og vil fra nu af bare være stolt og glad over barnets fantasi og evne til at ramme ærmer med arme. Jeg har allerede øvet mig – det er nu, du skal være helt stille, siger barnefaderen, og så ligner jeg én, der har fået limet kæften sammen med super/mega/vanvidslim. Men jeg siger ikke noget. Øjnene er ved at poppe, men jeg siger ikke noget.

Eller dvs. da hun forleden kom ned af trappen og var så farvekoordineret, at det hvinede i tænderne, brølede jeg hende nærmest bagover i begejstring.

Men selvføligelig betyder det ikke alverden i det store hele.

Og lad os så vende blikket mod nogle helt andre, der tydeligvis også har æstetiske issues. De siger, at de har haft indianeruge i børnehaven i sidste uge. Jeg overvejer at donere et illustreret leksikon:

20121013-125433.jpg

Ingen kommentarer endnu

SKRIV EN KOMMENTAR