Du skal dø

7 jan

Du skal dø! Jo, du skal forsikrede Anders Lund Madsen os allesammen sidste torsdag i DR’s nye serie af samme navn. For dem af jer, der valgte ikke at suge lidt død ind med aftenkaffen, handler programmet kort fortalt om, hvorfor vi allesammen er så bange for døden. Og hvad der egentlig sker i hovedet på mennesker, der skal dø.

Er der vigtigt? Gu’ er det så! Var det gribende farvefjernsyn? Gu’ var det så!

Fru Z skrev det så smukt, da min far gik bort. Døden er en del af livet. De fleste af os bliver bare skideforskrækkede, når vi opdager det. Og derfor skal der da selvfølgelig laves tv om det, der er så svært, at vi næsten ikke kan bære at tale om det. Før eller siden bliver vi nemlig konfronteret med det, og så nytter det ikke at bruge tiden på at forsøge at vride mening ud af noget, der måske i virkeligheden ikke giver mening.

Problemet er bare, at vi er nogle, der fjaser og springer abekat, når situationer bliver uoverskuelige. Jeg er en dem. Anders Lund Madsen er en anden. Jeg synes, det var meget rigtigt ikke at falde for fristelsen til at lade ham sige nårh … og piv og lægge hovedet på skrå i medfølelse, men lidt mindre gøgl kunne altså også have gjort det for mig. For er det ikke netop det, det handler om? At turde være i stue med folk, der skal dø, uden at snuble over klichéer og panikjokes? Hvis jeg var bare en smule mere alternativ, ville jeg nok sige: ‘være tilstede i ubehaget’. Det er jeg ikke.

Men egentlig er det jo bare det, det er. Ubehageligt. Og trist. Og selvom du prøver at afbøde slaget ved at tilbyde at opfylde den døendes sidste ønsker, og rationalisere den tilbageværende livskvalitet op imod dødens fred, så er det stadigvæk det, det er. Trist og ubehageligt. Når ønskerne er opfyldt, og du har forsøgt at klemme ekstra meningsfyldte samtaler ud fra sygelejets lejer, er du formentlig stadigvæk ramt af en følelse af uretfærdighed og meningsløshed. Hvorfor skal jeg mon føle dette kaos?

Måske lærer ham det, Anders Lund Madsen? Måske skal jeg se med igen?

I mellemtiden vil jeg genlæse denne poetiske børnebog, der er det smukkeste forsøg på at acceptere døden, jeg endnu har set. And, Døden og tulipanen. Den er skrevet af ham med lorten på hovedet af muldvarpen, og jeg købte den, da min far døde i et forsøg på at forberede Ellen på sin morfars rejse. I de fleste andre bøger går afdøde bedstemor/far igen, hvilket irriterede mig ad helvedes til. Jamen, hvad nu, hvis hun fik den ide, at det ikke var forbi, før et spøgelse sad på hendes sengekant og rablede bevingede gloser af sig en mørk nat. Det lyder da umiddelbart en anelse svært at håndtere for en tre-årig. Desuden var døden altid sådan en mørk uvelkommen hættehævner – og så kom And, Døden og tulipanen.

20130107-215422.jpg

5 kommentarer to “Du skal dø”

  1. Susling 08. jan, 2013 at 15:08 #

    Puha, døden. Jeg har set den for tit. Jeg kan se den snige sig ind på folk, der pludselig fra den ene dag til den anden får en underlig blødhed og grålig/lyserød skygge omkring sig. Og jeg er altså ikke ude i noget aura-noget! Det kan bare ses. Og den findes jo, døden. Man kan også tale om den og det skal vi. Må så indrømme, at jeg havde meget, meget svært ved, at døden pludselig var tæt på en jævnaldrende veninde. Den dag hun sagde: “Hvis ikke de får mine tarme i gang igen, så dør jeg.” Der brændte mine øjne og mit svælg smertede. Hun sagde også, at det sværeste var, at efterlade dem man elsker. Hun så døden i øjnene og hun sagde det og jeg lyttede. For det skal man og det nytter ikke noget, at løbe væk fra den eller være sentimental.

    • tinetholander 08. jan, 2013 at 21:39 #

      Av, det er fandme også lidt af en mundfuld. Man bliver jo smækfuld af angst, når folk på ens egen alder kan finde på at dø. Og hvis det så samtidig er en, man holder af. Det kan jeg slet ikke forestille mig. Godt du kan overskue at lytte.

  2. Østfronten 08. jan, 2013 at 09:05 #

    Hedder den det, børnebogen? Det lille glimt tyder på noget, der er rigtig fint.
    Jeg nåede aldrig udsendelsen, men jeg havde faktisk tænkt, det kunne være fint at prøve at se.

    • tinetholander 08. jan, 2013 at 13:41 #

      Ja, den hedder And, Døden og tulipanen og handler om en and, der bliver venner med døden. Den er virkelig fin. Også for voksne

      • charlotte 16. jan, 2013 at 19:38 #

        En anden fremragende børnebog om døden er Pernilla Stalfelts En bog om døden, der kort og forbandet godt beskriver forskellige tanker, måder og handlinger, der er forbundet med døden.

SKRIV EN KOMMENTAR