Bakteriestorm og blogging

5 feb

Den sidste måned af mit liv er forsvundet under et bjerg af krøllede snotklude, 1600 slimopløsende brusetabletter, et feberramt barn og diverse ukvemsord rettet imod vinterens generelle ubrugelighed. Hvad fanden sker der for den her sæson? Ja, det er vildt kedeligt at høre om, ja mit Facebookfeeed oversvømmes også af folk, der brokker sig over sygdom, men jeg har jo for pokker ikke oplevet andet i hele januar måned. Så med mindre denne blog skal dø ved Kong Vinters hånd, bliver dette altså mit comeback:

Først blev jeg syg. Så smittede jeg Ellen, der smittede barnefaderen, der gensmittede mig. Og i går vågnede barnet atter med 39,8 i feber. Hunden har det godt. Tror jeg! Jeg føler en ubændig trang til afspritte hele familien samt alle vores ejendele  - og hunden. Jeg ved virkelig ikke, hvad der ellers skal til. For det er som om, at det her snask bare hænger ved.

På jobbet har vi daglige afrapporteringer af, hvor mange familiemedlemmer vi pt. er nede, og jeg har efterhånden udviklet et hysterisk/neurotisk forhold til offentlige transportmidler – eller skulle vi kalde dem bakterier på hjul? (Således er det allerede i årets første måned lykkedes min cykel af punktere TO gange.)

Det største problem er dog, at jeg i dette sygdominferno er blevet ramt af endnu en syglighed. Netfix. (Nej, det hedder det ikke. Det ved jeg godt.)

Først sad jeg klatøjet under min dyne og forsøgte at bedøve henholdvis barnets og/eller egen hjerne med ligegyldige film. Og SÅ faldt jeg over The Tudors. Jeg har ikke haft tid til at være en familie siden. På trods af periodevise langtrukne episoder, bliver jeg nødt til at have mit daglige fix. Giv mig det. Det skal jeg da ha’. Det skal jeg da! Se, det er derfor, at nogen af os stadigvæk holder af ting, der bliver sendt i tv på bestemte tider med fuck-dig-du-må-vente-til-næste-uge efterspeak. Det, der videostreaming er jo lige så nemt at styre som sprut en ad libitum.

DOG har jeg stukket hovedet op ad sumpen for at foretage mig én eneste konstruktiv ting i 2013: Jeg har syet et fastelavnkostume til barnet. Det første nogensinde, vel at mærke. Jeg er frygtelig stolt og har kun måtte trevle enkelte detaljer op for at begynde forfra. Og er KUN på andet sæt vinger.

Hun ryger altså i børnehave fredag – syg eller ej. Det kan simpelthen ikke passe, at alt det hårde slid også skal dø i vinterens vrede bakteriestorm.

 

 

4 kommentarer to “Bakteriestorm og blogging”

  1. Østfronten 06. feb, 2013 at 09:16 #

    God bedring – og seeeeejt med hjemmelavet kostume. Hvad er det? Hvad? Hvad?

    • tinetholander 06. feb, 2013 at 11:46 #

      Det blev en bi. En lille honningprinsesse.

  2. Pasta Mia 05. feb, 2013 at 20:17 #

    Det er såå fint det kostume! Jeg er meget imponeret, Tine. Kommer der billede på bloggen? :) Håber hun bli’r rask det lille pus

    • tinetholander 06. feb, 2013 at 11:45 #

      Tak, det lader til, at hun allerede er frisk igen. Og er med jævne mellemrum en bi :O)

SKRIV EN KOMMENTAR