Anmeldelse og give away – Nu i et og samme indlæg

5 mar

Det er ingen hemmelighed. Min liste over ting, der burde have været en kropsdel er for nylig blevet udvidet. Jeg anede slet, slet ikke, at jeg gik og havde brug for en iPad og vips, gik den rent ind som en etter. Barnefaderen mener efterhånden, at jeg har udviklet et usundt forhold til gadgets. Jeg mener naturligvis blot, at jeg følger med det teknologiske fremskridt.

Det gør barnet også.  Og hun følger efter.

Hjemme hos os, bruger vi ikke rigtig ‘Fjernsyn for børn til noget’. Når nu alle DR’s glimrende programmer findes frit tilgængeligt online, virker det ganske overflødigt at rende rundt og memorisere tv-programmet for lige at ramme den halve time, Ramasjang sender Rosa fra Rouladegade i røven. Således har også barnet forelsket sig hovedkuls i i-dyret.

Og jeg må indrømme, at det har været med en vis skepsis, at jeg gav min velsignelse til det parforhold. Efter hun fik mig til at græde ned i den fine mosaik, hun lavede på bagsiden af min telefon, har tilliden mellem os været … udfordret.

MEN (drama-trommer), så faldt jeg over denne: og har nu lovet coverme at anmelde den lille fyr.

Jeg er egentlig ikke den store netshopper, men når det endelig skal være, er jeg en sucker for det lille ‘håndskrevne brev’ – du ved, det der med navns nævnelse ønsker mig god fornøjelse på rustikt brevpapir og sår’n. Og så var fyren endda begravet nok så fint i lyserødt silkepapir. Ja, hvis man skulle gøre sig upopulær hos den testosteronberigede del af befolkningen, kunne man måske vove påstanden, at det er utroligt, at det er tre mænd, der står bag firmaet.

Da vi lirkede den lille mand ud af sin indpakning, var jeg dog tæt på at gå i gulvet. Dette cover LUGTER virkelig, virkelig fælt af parfume. Hvis jeg ikke havde haft adgang til hjemmesiden, der bogstaveligt talt lover mig guld og grønne CE-mærker, havde jeg sendt den tilbage på stedet. I stedet gav jeg den eget værelse.

Når det er sagt, virker den helt efter hensigten:

Den står sikkert på benene, føles stabil og giver den plagede mor en smule ro i sit hårdt prøvede sind (endnu en drama-tromme. Bare en lille én). Det er lettere for bananen at holde på apparatet, og man kan stadig komme til alle knapper. Den exceptionelt dovne familie skal måske overveje, om de gider at skifte cover fra medlem til medlem og/eller om farmand evt. risikerer at komme af sted til vigtigt forretningsmøde med en orange mand i tasken.

Lugten har næsten forladt den farverige fyr. Og det gør det unægteligt nemmere at holde af den. Og det gør vi så – næsten.

Hvis du kunne tænke dig en skumgummimand til at omfavne din iPad, kan du efterlade en besked i kommentarfeltet. Så vil jeg fredag d. 8. marts kl. 12 trække lod og finde en værdig (og ganske tilfældig) vinder, der får muligheden for at lade sin gadget leve længere.

 

 

31 kommentarer to “Anmeldelse og give away – Nu i et og samme indlæg”

  1. blog.com 21. nov, 2014 at 14:37 #

    Greetings from California! I’m bored to tears at work so I decided to check out your
    site onn my iphone during lunch break. I really like
    the information you prvide here and can’t wait to take a loiok when I get home.
    I’m surprised at how quick your blog loaded on my
    cell phne .. I’m not even using WIFI, just 3G ..
    Anyhow, great site!

  2. 1001 cute puppy pictures 11. dec, 2013 at 17:12 #

    Hello There. I discovered your blog using msn.
    This is an extremely smartly written article. I’ll be sure to
    bookmark it and come back to learn extra of your useful info.
    Thanks for the post. I’ll definitely comeback.

  3. michelle 13. mar, 2013 at 20:59 #

    Jaaaa! Sådan en ville jeg elske at give min lille niece, hvis motorik ikke er helt tip top :-)

  4. Niels 08. mar, 2013 at 10:52 #

    Den er sej – kender problemstillingen med børn og Ipads godt – heldigvis sluppet med skrækken endnu. Og er i samme situation som din mand – den er også groet fast til min kones hånd.

  5. Lisen 07. mar, 2013 at 11:30 #

    Den gad jeg da godt vinde til min niece på 3. :)

  6. Louise 07. mar, 2013 at 11:14 #

    Tine, please please mine 3 piger og jeg MÅ eje denne!

  7. Ditte 07. mar, 2013 at 10:07 #

    Åh ja tak… siger mor til to vilde drenge, der praktiserer, cirkelspark, saksespark, ninjaspark, luftspark, minusspark, kært spark har mange navne… Det vil kunne redde vores Ipad, der lever livet farligt blandt ovenstående :-)

  8. Dorte Wang 07. mar, 2013 at 09:27 #

    Min søn – som er lidt ældre en Ellen – fik en Ipad sidste forår. Der har stort set ikke været en dag, hvor den ikke har været tændt siden. HAN ELSKER DEN HØJERE END ALT HANS ANDET LEGETØJ TILSAMMEN. I sidste uge tabte han den så ned i toilettet (jep, han sidder med den på skødet, når han har forretninger derude…) Det tog en time at trøste ham bare nogenlunde! Men historien har en lykkelig slutning, for far – som er IT-mand – fik den reddet (den nåede heldigvis ikke at få hele hovedet under vand). Nu kører den upåklageligt igen! Men den der fætter er da svaret på mine bønner! Så kan han vel for h****** ikke tabe den igen :-)

  9. FamilienDanmark 06. mar, 2013 at 22:49 #

    Uh, hvor er det smart. Send gerne sådan en fin orange fyr til Fyn. Specielt, fordi jeg har en søn, som af og til kommer ud med sine aggressioner på nogle lidt…hmmm…uhensigtsmæssige møder, hvis man tænker iPad og levetid…

  10. Mette S 06. mar, 2013 at 22:07 #

    Hvor er den fin ;-)

  11. Kaffe & T 06. mar, 2013 at 20:01 #

    hey hov, jeg synes da bestemt, jeg havde skrevet en kommentar her? Nå, snyd. Prøver igen. Jeg vil gerne vinde. Tak. Den er da smart. Kunne godt bruge to, eftersom her er to ipads og to unger, men en ad gangen er ok ;-)

  12. Lotte 06. mar, 2013 at 17:24 #

    Haps! Min…

  13. Stine Rønsch 06. mar, 2013 at 12:23 #

    Smart – sådan en kunne vi godt bruge.
    Og vil da lige tilføje at sengetøjet på Ellens dyne, er noget jeg har tegnet for Netto :-) Knus Stine

    • tinetholander 06. mar, 2013 at 14:42 #

      Ja, det ved jeg godt. Jeg har også forsøgt at forklare hende det, men hun synes bare, at det er mærkeligt, at jeg påstår, at jeg kender én, der har tegnet på hendes dyne. Men vi meget glade for det. Sover dog KUN med sommerfuglene opad.

  14. Anne Sofie 06. mar, 2013 at 11:17 #

    Den vil være hjertelig velkommen hjemme hos os, hvor datteren på 21 mdr er skræmmende ferm til at brugen iPad til både spil og film!

  15. Anne 06. mar, 2013 at 10:29 #

    Med børn på 1,5 og 4,5 år er der i den grad brug for beskyttelse af vores elskede iPad

  16. Sarah 06. mar, 2013 at 09:34 #

    Den har jeg kun hørt godt om :)

    Hvis man selv kan vælge en farve ved jeg kæresten ville slå ihjel (næsten i hvert fald) for en grøn mand ;)

  17. Betina Olsen 06. mar, 2013 at 08:41 #

    Nøj den vil jeg gerne vinde! Har godt nok kun en baby på vej, men med en computernørd af en kæreste, skal han nok få baby hooked på iPad inden baby er 6 måneder :P

  18. Sidse 06. mar, 2013 at 08:38 #

    Hold nu op, den lyder som noget jeg længe har drømt om – minus lugten. ;-) Med to små spillop drenge, der eeeeelskeeeer at se Byggemand Bob på ipaden, vil denne skummand være som sendt fra himlen – og spare mig for en masse besvær med, at stable puder op og ned, så ingen kommer til skade, når der skal ses byggefuckingmandbob. :-)

  19. Mette 06. mar, 2013 at 01:07 #

    Åh her hva? Her har drengene formået at smadre den eksisterende beskyttelse, og har efterladt yndlingslegetøjet ALT for blottet og sårbart …

  20. trine 05. mar, 2013 at 23:41 #

    vores ryger jaevnligt paa gulvet – ville elske en orange mand til at passe paa den!!

  21. Østfronten 05. mar, 2013 at 21:11 #

    Oh, yes! Vilde piger med forkærlighed for (kostbar) teknologi bør kombineres med en lille lugtemand som beskyttelse. Vi vil MEGET gerne vinde :)

  22. Maja 05. mar, 2013 at 20:27 #

    Oh yeah, den vil vi gerne vinde!

  23. Trine Borup 05. mar, 2013 at 19:54 #

    Ja tak, den kunne jeg godt bruge. Min søn på 18 mdr. elsker vores Ipad. Han elsker også at smide med ting, så jeg er selvsagt ikke helt trygt ved at lade ham se film på den!!

  24. Janni 05. mar, 2013 at 19:13 #

    Det er lige sådan en der mangler på min(e børns) iPad..

  25. Charlotte 05. mar, 2013 at 19:04 #

    Jeg har den til min iPad mini og den er SÅ smart! Og nu knap 2 mdr efter er lugten næsten væk ;)
    Men vi mangler en til farmands iPad, så vil da meget gerne vinde en! :D

  26. Heidi Kjeldgaard 05. mar, 2013 at 18:41 #

    Hvor er den smart. Jeg har blot et sleeve til ipad’en . Og indimellem har jeg dårlige nerver når mindste pigen sidder med ipad’en . Ville da frygtelig gerne vinde sådan en fætter … :-)

  27. Nina 05. mar, 2013 at 18:21 #

    Uhh jeg vil så gerne have sådan en fælt lugtede fyr ;-)

  28. Gitte K 05. mar, 2013 at 17:59 #

    Ooooh, den ser fin ud, sådan en vil være lige sagen for knægten på næste 4 år.

    (min Iphone ser ud lige som din på bagsiden – men det var mig selv, der tabte den – ups)

    Gitte K

  29. Malene Gregersen 05. mar, 2013 at 17:51 #

    Oh yes please. Det ser hyggeligt ud.

  30. Kaffe & T 05. mar, 2013 at 17:25 #

    Uh ja tak! Mine børn er godt nok allerede ret gode til at håndtere ipads, men jeg kender nogle små tumlinger, hvis forældre nok ville blive rigtigt rigtigt glade for sådan en fætter!

SKRIV EN KOMMENTAR