Og der kom livet buldrende

13 mar

På hospitalet kaldte de det vist ualmindelig uheldigt. Og den panik, der lyste ud af øjnene på de ellers hårdlivede jordemødre med deres sorte kaffe, knitrende kitler og jeg-ved-sgu-nok-hvordan-kvinder-skriger, sagde alt om, at det i hvert fald var ualmindeligt. Da vi tog hjem – os tre – fandt de atter ro i mokka og lattergas, og jeg forestiller mig, at de var glade.

Jeg har brugt fire år på det. Ikke hver dag – ikke hele tiden. Men i bidder. Små bidder, bjerge af bidder, uoverkommelige bidder til jeg har været tæt på at kaste op. Men ned skulle det. Ingen vej ud udenom. Jeg skulle sluge, at sådan noget sker. Selv for mig. Bange eller ej – ned med lortet. Der må jo være en fodboldspiller, der bliver ramt af lynet og små uskyldige børn, der bliver slynget ud af deres barnevogne, mens de blot tager sig en lur. Nogen skal være den. Nogen skal spille rollen – freak accident. Sådan er det:

Man kan dø under fødsler. Den heldige udgang er somme tider at vågne op til beskeden om, at ens første barn bliver det sidste. Og en mand, der ikke kan stoppe med at græde.

Og nu. Nu, havde det hele endelig fundet plads. Det var ikke længere en sort skygge med et olmt og svirrende blik. Det var ikke længere en kampesten i min mavesæk. Fraværet af mening opløste sig for tid tilbage i atomer og blev en del af mit dna. Et faktum. Som en arm.

Og så kommer livet, en række artikler og et lægemiddel pludselig buldrende og forsøger at lave om på rækkefølgen af hvorfor og hvordan. Måske var det slet ikke naturen, der slog kolbøtter i en uplanlagt detour? Måske var jeg ikke bare uheldig? Næ – måske fik et ikke-godkendt lægemiddel med ALVORLIGE bivirkninger hele mit system til at crashe. Bang!

Berlingske Tidende har skrevet om det de sidste par dage. Og da jeg læste artiklen om en kvinde, der fødte på Gentofte Hospital på nogenlunde samme tid som mig – og havde en hæslig oplevelse formentlig på grund af et lægemiddel, sygehuset havde ordineret til at sætte fødslen i gang, samledes alle atomerne sig atter som en kampesten i min mave. Ja, jeg blev også sat i gang med en stikpille.

Jeg har trukket vejret helt ned i det nederste mange gange. Og overvejet at springe over. Lade det ligge. Ændrer det noget? Måske ikke. Men visheden om, at nogen muligvis udsatte mit og mit barns liv for fare uden grund, gør mig så rasende, at jeg har lyst til at kradse øjnene ud på nogen. Det er næsten ikke til at bære blot at tænke tanken, men tænk, hvis det kunne være undgået! Jeg var jo for fanden ikke engang gået over tid. Så ud over mit svigtende humør, var der ingen vægtige grunde til at fremskynde begivenheden.

Så nu må jeg undersøge. Og vente på journaler. Og vende det hele en gang til. I bidder.

12 kommentarer to “Og der kom livet buldrende”

  1. Susanne 22. mar, 2013 at 13:36 #

    Først og fremmest så synes jeg det er modigt, at du står frem i avisen(jeg ved godt du tidligere har fortalt historien her på bloggen.) Og dernæst, så håber jeg, at det nytter.

    Jeg blev selv sat igen med misoprosolm, og jeg blev ramt af en vestorm kort efter og havde et hektisk forløb op til fødslen. For mit vedkommende gik det heldigvis godt, jeg fik en sund og rask dreng, og jeg led ikke overlast. Men ikke på noget tidspunkt blev jeg oplyst om faren ved at blive sat igang med det præparat. Til gengæld fik jeg listet en lang række bivirkninger op ved at få en epidural-blokade. Og lige der brister min ellers ret store tillid til lægeverden. Så tak for at du tager bladet fra munden. Jeg synes du er så sej!

  2. Løvinden 21. mar, 2013 at 20:07 #

    Åh for fanden. Det må være ubeskriveligt svært at være i din situation lige nu. At du efterhånden havde fået integreret oplevelsen og konsekvensen deraf i dig selv er kæmpestort. Og nu vælter det op igen, væltes rundt og har måse en helt anden og ikke naturlig forklaring. Det er fanme ikke i orden og jeg håber I alle lander i dette også.

  3. Morten M 19. mar, 2013 at 20:55 #

    Prøv evt. http://www.erstatningsgruppen.dk de er super søde og gennemgår meget gerne en sag som den her gratis…

  4. Kristina 19. mar, 2013 at 10:52 #

    Ingen fortjener den form for usivhed og tankestrøm du må gå igennem. For fanden hvor er det bare ikke i orden. Jeg sender dig alle mine tanker og et knus – det er ikke meget, men det er nu engang hvad jeg kan byde ind med via et kommentarfelt.

  5. Jonna 14. mar, 2013 at 16:09 #

    Åh gud – det var dog skrækkeligt!!! I skal da SÅ meget have en erstatning!

  6. Kaffe & T 14. mar, 2013 at 14:26 #

    Fy for den. Jeg føler med dig, sidder faktisk og vrider mig i vreden på dine vegne lige nu. jeg havde også en lortefødsel. Ikke så farlig som din, heldigvis for mig. Men det tager så urimeligt lang tid at lære at leve med det. Og så viser det sig, at det måske kunne have været undgået? Jeg ville eksplodere. male bannere, der afslører, hvilket præparat, der skal undgås, stille spørgsmål, kræve svar. Men det ændrer ikke noget. Du skal stadig leve med at sådan gik det. Sådan er det. Kan man få noget erstatning? Det er jo dyrt at adoptere!

    • tinetholander 14. mar, 2013 at 15:49 #

      Måske kan man få erstatning Jeg ved det faktisk ikke endnu. Men det skal da i alle fald indberettes så den praksis forhåbentlig stopper.

  7. Østfronten 14. mar, 2013 at 14:05 #

    Må jeg godt have lov at sende dig et virtuelt kram, selvom du er totalt sej? Og ønske dig alt det bedste i gennemgangen af journalerne, der er noget hampert stads at sidde med. Måske kan du få lov at tale med den læge/jordemoder/etc., der forestod fødslen?

    • tinetholander 14. mar, 2013 at 15:48 #

      Tak for krammer. Det er rart. Fødeafdelingen er desværre lukket siden, så jeg tvivler på det. Men jeg ved heller ikke, om det ville nytte. Jeg vælger at tro på, at den enkelte aldrig har handlet i ond tro.

  8. Maja 14. mar, 2013 at 08:21 #

    Av :(

  9. Husmoder 14. mar, 2013 at 07:45 #

    Åh nej. Jeg ved ikke hvad, jeg ellers skal skrive. jeg synes at… det er synd for dig. At du lige var kommer derhen, hvor det bare var et vilkår. Og at du måske er en af dem som endte med det udfald af de piller.
    Jeg tror, at jeg ved, at du ikke er typen som man skal have ondt af. Men det er da pisse-dumt. Og træls.
    Men hvis du er kommet igennem én gang før, gør du det så ikke igen?

    • tinetholander 14. mar, 2013 at 15:46 #

      Lige i den her uge har jeg i hvert fald lidt ond af mig selv. Håber snart, det går over.

SKRIV EN KOMMENTAR