So now you know …

21 mar

Jeg er sikker på, at vi lander igen. Det gør vi da. Lige midt i det hele.
Men det er nu sikkert: Det var Misoprostol, jeg fik til at sætte fødslen i gang, da Ellen kom til verden. Og måske var mit lille ‘Freak of Nature-stunt’ ikke helt foranlediget af naturen, som vi hidtil har fortalt os selv og hinanden. Og ikke mindst – fik af vide.

Når noget uventet, voldsomt sker, tager det som sagt tid at sætte på plads. Som at vågne op midt i et 2000-brikkers puslespil i 17 nuancer af grå og bare vide, at livet aldrig helt bliver godt, før det er lagt. Heldigvis kan jeg mærke, at jeg ikke starter helt forfra. Det ville kraft eddeme også være langt ude. Og totalt unfair. Men der er jo unægtelig stykker af himlen, der måske burde byttes om, og er helten mon helten, og hvem vidste hvad?

Jeg aner det ikke, og af uransagelige årsager har jeg allerede fundet fred med, at jeg formentlig heller aldrig finder ud af det. En af de få livslektier, jeg allerede nu mener at kunne sætte en fed streg under er, at det sidste sted, nogen nogensinde finder svar er i det danske sygehusvæsen. Tror personligt mere på et ufrankeret råb i skoven.

Så sådan må det være. Dele af historien kommer til at forblive ukendte, usagte, uvisse. Så længe de opholder sig der, kan de i det mindste heller ikke kategoriseres som løgne, besparelser eller fortielser. Blot ukendte detaljer.

Barnefaderen har slet slet ikke været meget for at rippe op i det hele igen, men jeg kunne ikke halvvejs vide det og så lade den ligge. Nu ved vi det, sagen er indberettet – og skal vi så se at komme videre.

En kommentar to “So now you know …”

  1. Østfronten 22. mar, 2013 at 20:50 #

    Men det var jo vigtigt for dig at vide, selvom det ikke var rart for nogen af jer at pille i såret igen (beklager metaforen). Godt at du har fundet en slags fred. Og godt at det er indberettet.

SKRIV EN KOMMENTAR