Ikea, min ven

26 mar

Ikea vil muligvis nedkalde en fatwa over mig for at skrive dette indlæg, men jeg gør det sgu’. Jeg vover pelsen. 

Weekenderne i en lejlighed kan godt blive lidt lange. Ellen kan køre 2,5 meter på sin elskede scooter, før hun støder ind i noget (som regel én af os) og med mindre, man er meget vild med at bage små usynlige kager og sige skål, kræver det faktisk en ret god fantasi at have få kvadratmeter. Derfor laver vi ofte et eller andet ude lørdag eller søndag

I dag fik vi fx dejlig brunch på Ingolfs kaffebar på Amager, og siden tog vi et smut i Ikea for at kigge på nogle skabe. Og her var det så, vi gjorde en livsomvendende opdagelse. Ikea er jo intet mindre end paradis for en to-årig. Slut med at sidde og fryse røven af på kanten af en sandkasse, mens man klapper fugtige sandkager i sirlige former og skæver til uret. Det er slut. Fra nu af tager vi i Ikea hver weekend. I afdelingen for garderobeskabe har vi gemt (og glemt, utroligt, det ikke er sket før) Pingu, vi har leget gemme på lageret, sovet i alle sengene i børneafdelingen og Ellen har råbt kuk kuk inde fra, så mange køkkenskabe, hun kunne nå. Herfter holdt vi pause i kantinen med æblejuice og puslebord, og så på den igen.

Selvfølgelig kommer man jo ikke tomhændet hjem fra Ikea, men hvad betaler man ikke for at slippe for sandkassen. Så fra mig til jer: IKEA RULES!

En kommentar to “Ikea, min ven”

  1. Marianne 28. mar, 2011 at 09:04 #

    Tine, jeg er helt på linje! (og IKEA ligger kun fem minutter fra hvor vi bor – hvor heldig har man lov til at være; )
    Kh. Marianne
    PS. Prøver at give Ellen kødbollerne. Et vaskeægte hit for børne-munde.

SKRIV EN KOMMENTAR