Må man flytte på sin læge?

14 apr

 Top ti over ting, jeg kommer til at savne på Østerbro

1. Vuggestuen – tror sgu’ jeg kommer til at tude, når vi skal sige farvel. Er de mon vant til forældre, der tuder? Og mon Ditte pudser min næse?

2. Kaffe og gulerodsboller fra Emmerys – nå, men de er jo alligevel gået fallit.

3. Min læge, damn jeg kommer til at savne min læge. Vil nogen mon blive sure, hvis jeg snupper ham med til Rødovre?

4. Søndagsture op og ned af Østerbrogade og loppemarked på Øster Fælled Torv, hvor Ellen roder i kasser og klapper hunde.

5. Shilom, Thai away, det lille sushisted og pizzariaet ned på hjørnet. Tak for mad! Har alligevel fået et spritnyt køkken, som jeg vel hellere må tage i brug. Eller noget…. Var sgu’ lige ved at tude, da jeg smed menuerne ud. Sjøst!!!

6.  Alle de dejlige tøjforretninger, jeg cykler forbi på vej hjem fra arbejde.

7. Super Best, Netto, Kiwi Minipris, Aldi og ikke mindst Døgn Netto- fra maj måned vil jeg være at finde i Rødovre Centret, so long storby-typer!

8. At, der altid er mennesker at kigge på og tale med.

9. Frisøsen Merete. Fuck, hvilket hår går de mon med i Rødovre?

10. Lejligheden, ja, det giver måske sig selv, men jeg ææælsker altså den kasse.

Ingen kommentarer endnu

SKRIV EN KOMMENTAR