Når mor er pjevset

9 maj

Selvfølgelig har jeg været mest bekymret for Ellen i cirkus flytte-projekt, og selvfølgelig er det mig, der er endt med at være mest pjevset. Jeg savner virkelig at sidde i min egen sofa, (der står opmagasineret i vores nye ufærdige hus, mens vi bor i noget, der minder forbavsende meget om Ikea), jeg savner at sove i min egen seng, og jeg er helt elektrisk efter at få lov til at lave mad i mit eget køkken.  Ellen havde befundet sig  i ny midlertidig lejlighed i 16 sekunder, før hun udpegede vores faste pladser og havde glemt det sted, hun ellers har boet hele sit liv.

Anderledes står det til med mig, og jeg tvivler faktisk lidt på, at jeg nogensinde har været sådan én, der rejste rundt med rygsæk og gik i batiktøj (især det med batikken), som jeg ellers mener at kunne huske.  Alderen har i den grad sat tryghed på dagsordenen. jeg egner mig simpelthen ikke til at have rod i basen længere. Og lige nu er der ikke så meget andet. Byggerod, kasserod, flytterod, støv, spåner og nullermænd, der er så store, at de hvæser, når man går forbi dem. Ingen gider dog fjerne dem, da vi jo snart skal flytte. På lørdag skulle vi gerne kunne rykke ind i kassen i Rødovre – indtil videre har vi hverken køkken eller bad, men hey – jeg har hørt det er sundt at være optimist. Kryds fingre for mig – jeg er tæt på at eksplodere ud over den pænere ende at Østerbro og røvsyg lkea-lejlighed.

Mit liv

Ingen kommentarer endnu

SKRIV EN KOMMENTAR