En lille pige i tårer

23 maj

Da jeg gik fra vuggestuen i morges var jeg bogstaveligste forstand i tvivl om, det var mine egne eller Ellens tårer, jeg tørrede væk fra min kind. Vi har boet i det nye hus i en uge, og jeg synes, at hun klarer det helt forrygende flot. Ja, hun har haft break downs, og ja hun har været en pjevs, men i det store hele er jeg overrasket over, hvor lidt dobbeltflytning samt vugggestueskift har forandret hende. (Pånær den dag hun forsøgte at svøbe sig selv i et tæppe og bad mig holde hende som en baby og vugge frem og tilbage. Scary shit. Kan hun virkelig det?)

Men i morges græd hun, og klamrede sig til mig, mens hun tryglede: mor blive hos Ellen, mor blive hos Ellen. Men næ…nej, honey, sådan spiller virkeligheden ikke. Du skal blive her hos de her fuldstændig fremmede mennesker, som mor egentlig heller ikke kender, men de har lovet – altså lovet og lovet, mere skrevet under på, at de vil passe godt på dig. Nå, det forstår du ikke – her er et puslespil. SUK! Når Ellen er ked af det, er mor ked af det. Heldigvis hentede mormor rigtig tidligt – desværre en lille pige opløst i tårer.

Her til aften har vi lavet legemad, og jeg har taget tøjet af dukke Morten og givet ham det på igen én mia. gange helt uden at brokke mig. Alt for at få hende til at smile igen.

2 kommentarer to “En lille pige i tårer”

  1. Ditte P 24. maj, 2011 at 05:32 #

    Hvis det er nogen som helst trøst, så bliver det bedre. Med tiden. Men som du selv skriver, så er det mange store skift og en reaktion er helt normalt og forventet – omend den kan komme lidt forsinket.

    • tinetholander 25. maj, 2011 at 09:02 #

      Jeg ved det godt. Jeg hader bare at skulle gå fra hende, når hun er så ulykkelig. Det er slet ikke sjovt.

SKRIV EN KOMMENTAR