Pist fuking borte

6 jul

Sådan! Så lykkedes det os for første gang at tabe ungen af syne. Som i helt og aldeles. I mange, mange nervepirrende minutter, hvor både barnefaderen og jeg krøb rundt i lortelabyrint i børnezoo og ledte febrilsk efter den to-årige i stribet kjole. SUK! Og hvad er det, man har aller mest lyst til at være i nærheden af, når ens nerver danser quickstep? Andre folks fuldstændig balstyriske børn i færd med dødsfange? Neeeeeeeej, blev der sagt. Der blev også sagt: NU slapper du kraft eddermame af og andre pæne ting.

Ellen havde besluttet sig for at prøve labyrinten alene. Og det var sådan set ok. Udover, at det naturligvis er komplet umuligt at holde øje med nogen i labyrint – i øvrigt udstyret med underjordiske gange. Efter et stykke tid forsøgte vi systematisk at gennemsøge skidtet fra hver sin ende. Og så en gang til. Og ned at ligge på knæ. Og så kaste hjerte op midt på legeplads efterfulgt af de der: jeg er den mest rådne mor i verden-tanker. Det her var kraftedeme ikke sket for Mary og hendes svigerkloner.

Herefter begyndte jeg i tiltagende panik at løbe lidt frem og tilbage med blikket flakkende all over the place, indtil jeg halvvejs falder over en rutchebane et godt stykke fra labyrinten. Og hviiiiiiii, hvem kommer kørende ned på maven med kjolen oppe over ørerne. Barnet. Der åbenbart havde byttet labyrinthelvede ud med nærliggende legeplads, mens hende naive forældre stod vagt ved indgangen.

Nu skal vi aldrig mere i Zoo. I hvert fald ikke i børnezoo. Det er skide farligt.

5 kommentarer to “Pist fuking borte”

  1. Betina 21. jul, 2011 at 18:58 #

    Hehehehe … kan godt grine af det nu, men det er jo et mareridt, du beskriver! Kan levende huske hvordan min 3-årige nevø blev væk i den rådne kaninhuls-labyrint. Arj, altså – at tabe en unge, der allernådigst er lånt ud, af syne er bare ikke sjovt. Efter 5-10 minutters panik fandt jeg ham råbende, jublende glad: -Seeee, Moster Batina: Et næææsehorn.
    Pyyyyha!

  2. Camilla 12. jul, 2011 at 08:15 #

    HAHAHAHA! For helvede- been there done that- og ja, netop kun ÉN gang. Men dejligt at høre man ikke er den eneste tosse, der sådan helt roligt de første ni sekunder står og vinker smilende til barnet: “Se mig, mor.” Klip til næste billede: Oksende rundt i lortelabyrint, 7 buler i hovedet rigere, kampsvedende og en film, der kører inde i hovedet af Natascha Kampusch og Madeleine. Barnet blev fundet grædende 10 minutter efter med lidt større barn i hånden. Behøver jeg at sige, at resten af zoo-turen involverede urimelig mange knus, kys og masser af is?

    • tinetholander 14. jul, 2011 at 22:06 #

      Hvor er det dejligt, at jeg ikke er den enste. Har nu hørt fra flere, at det er den direkte vej til helvede. Danm you børnezoo.

  3. Lone 09. jul, 2011 at 23:40 #

    Den skal jeg huske til min bliver så gammel at den kan rende rundt derinde….så får den ikke lov alligevel ;-)

    Dejligt at samle fif sammen :-)

  4. Sine A 08. jul, 2011 at 11:45 #

    Det der er en klassiker. Rookie-mistake. Alle i vores omgangskreds har prøvet det. Én gang!

    Pisket paniske rundt i kaninhulen – set et barn ud af øjenkrogen for derefter helt at miste sporet igen. Dammm, den legeplads er ikke for børn … eller deres forældre.

    Næææh, en tur i indelukket med gederne, det er hvad mine de yngste får lov til. Kun børn med veludviklet stedsans får lov at entrere i legelandet fom hell ;-)

SKRIV EN KOMMENTAR