Havesitter og vandladning

9 jul

Når man bliver husejer, tænker man ikke nødvendigvis over, at man også bliver haveejer. Eller i hvert fald ikke, hvor meget, man bliver haveejer. Slet ikke når man køber hus i december og først opdager, at man har en terrasse i februar. Surprise! Dér kom du snigende.

Nå, men vi har så købt Rødovres næststørste have (der være en eller anden idiot, der er dummere end os) og er i den grad blevet ejere af noget botanik. Det er desuden den matrikel med absolut mest plante-værk på. Ifølge min svoger, der engang har været på havekursus, findes der forskellige stilarter indenfor haver.  Den tidligere ejer gik vist efter noget trolde/fjeld/så-mange-planter-som-muligt-på-virkeligt-lidt-plads/fuck-jeg-er-blevet-væk-hvor-er-mit-hus-stil. Så vi har skåret og båret væk, skåret, båret, skåret, båret – bla. bla. bla.

Hvis nogen skulle komme på den fabelagtigt økologiske idé at forære os et lille træ, der kan vokse i takt med vores kærlighed eller et eller andet crap, vil jeg bede dem tænke sig grundigt om. Der er lussinger i luften. Til gengæld du må gerne tage noget med, når du går. Et træ, en busk, en blomst – Hvad som helst. Så slipper jeg for endnu en tur på genbrugspladsen.

For tre måneder siden jeg var lykkeligt uvidende om, hvor ualmindelig meget virkelig hårdt arbejde, der ligger begravet i sådan et borgerligt vildnis. Min ryg og mine arme siger, at de der havetyper, der påstår, at deres forhave lugter af zen og meditation, ikke har rullet 17.000 kvm2 rullegræs ud over halvdelen af Rødovre. Eller fordelt 12 tons jord nedenunder.

Og ikke nok med, at det er hårdt. Det er er jo også pikkebesværligt. Derfor er jeg nu i aften havesitter. Rullegræs skal nemlig vandes. Jeg har tjekket DMI atten gange i dag, og folk ringer og lykkeønsker mig, når det begynder at regne. Og jeg kan godt sige jer, at I Rødovre burde det regne nu! Det gør det ikke. Derfor er jeg hver time ude og flytte på vandedimsen, så alt er vådt og godt i haven.

Oh well – har lige fundet et par popcorn i min bh, og der er Roskilde-tema på DR2. Livet er skønt.

En kommentar to “Havesitter og vandladning”

  1. Amarillen 10. jul, 2011 at 13:19 #

    DET kender jeg godt…

    Trøst dig med, at til vinter er alle haverne lige smukke…
    Selvom der jo slf er lidt længe til – smil -

SKRIV EN KOMMENTAR