Post-huskøb

15 jul

Post-huskøbs-depression. Jeg lider af post-huskøbs-depression. Bah…det er der da ikke noget, der hedder, siger du måske, men det er der. For jeg lider af det. Er helt sikker!

Alle mennsker har deres helt personlige krampe-alder. Tidspunktet, hvor de indser, at nu er det sgu’ ved at være oppe over. Med den der trampolinspringerkarrie (eller bare karriere), mand, børn, talje, formue….forstand – og går lidt i krampe. De ufrivillige forestillingers udløbsdato. Derfor ender vi kvinder med at sidde og tude ned i vores skidedyre Cosmo på en læderbetrukket barstol på vores 30 års fødselsdag, fordi vi havde en eller anden sindsyg idé om, at når vi var 30, ville vi have nået alt det der shit, vi nu har krampe i fissen over ikke at have nået.

Flashforward. Fem år senere. Hele pakken. Det ene barn, der var i bøssen (sorry honey) til mig, er i kassen, manden er fundet, jeg har et job, en cykel, en bil, et blomsterbed og et hus i forstæderne! Vi er næsten igennem det bibelske angreb af skvalderkål i haven, og når den ene lille bitte lampe i kontoret er hængt op, er to-do-listen vist også ved at være barberet ned. Og hvad så?

Teoretisk kunne jeg lade være med at foretage mig flere ændringer i mit liv. Ever. Bare sætte mig ned på min røv og lade den gro. Bliver seriøst nødt til at sætte en omgang kulørte fremtidsvisioner over. Nægter altså at skifte navn og udvikle unaturlig interesse for afrikansk kultur – evt. begynde at danse til bongotrommer i gymnastiksal sammen med andre overvægtige hvide kvinder hver torsdag.

De der forestillinger om mænd og børn og hække er vel nærmest noget jeg har arbejdet på, siden jeg var 15. Og nu har jeg altså brug for nye – akut. Forslag modtages.

Kommentarfeltet er åbent. Forslagskassen er tom.

 

6 kommentarer to “Post-huskøb”

  1. Superheltemor 21. jul, 2011 at 19:30 #

    Smukt og klogt skrevet!
    Har også tænkt det samme, om Mit eget liv…
    Tror bare man må tage der om det kommer, og få det bedste ud af Rødovre/børn/arbejde/liv som man kan(-;

  2. StineStregen 17. jul, 2011 at 18:31 #

    Jeg synes, du skal beslutte dig for at gøre den her side til noget stort. Du tør være mere åben end de fleste bloggere, og du skriver så fantastisk. Og det med at forny en genre/et medie ene kvinde kunne snildt have lange udsigter :D

    • tinetholander 20. jul, 2011 at 18:23 #

      Årh…bliver helt rørt. Jeg kunne jo begynde med at skrive indlæg igen. Faldt vist lige i et hul. Et feriehul. Men tak for ros. Det er absolut dejligt.

  3. Cille 16. jul, 2011 at 05:37 #

    Dig kan jeg li’…. Har det præcis på samme måde – og dog! Sælger nu drømmehuset med (desværre) milliontab såskal til at starte forfra med nyt job, tilbage til stenbroen (okay øbro så), mindre lejlighed (den samme fra præ-2børn)…
    Ved ikk helt hvordan jeg har det med det. Men inden alle dusse beslutninger – ja, så havde jeg det præcis som dig!

    • tinetholander 20. jul, 2011 at 18:26 #

      Hold da op. Du har da taget det seriøst. Indbefatter det så også skilsmisse og den slags?
      Tror nu lige, jeg vil forsøge at nyde livet i Rødovre. Det skal nok blive godt. Det er jeg sikker på.

  4. Liselotte 16. jul, 2011 at 00:57 #

    Måske skulle du skifte bane – og dermed mener jeg ikke job, men fokus. En personlig målsætning om at være vanvittig dygtig fagligt set holder teoretisk set hele livet. Den er ikke afhængig af alle de ting, som du beskriver, men kan bære sig selv.

    God vind,

    Liselotte

SKRIV EN KOMMENTAR