Det er mig, der bestemmer her

3 aug

Tilbage i april måned blev barnefaderen og jeg jo gift. I tosomhed. På rådhuset. Uden alt for meget diller daller, men med vinmenu. Til gengæld holdt vi ikke en fest. For vi var ved at flytte. Og flytte igen. Og renovere. Og sager. Men NU. Nu skal det være. Den 20. august (hvor det bliver fabelagtig vejr – blev der sagt!) for at være helt nøjagtig, har vi inviteret 60 mennesker til at danse det nylagte rullegræs i smadder i i et telt i haven. Og jeg kan bare mærke, at det bliver en fantastisk fest. Det er jo mig, der har planlagt den. Og så bliver den vel om ikke andet perfekt for mig.

Det betyder også, at jeg ENDELIG har forstået, hvorfor kvinder er så besat af bryllupper. Det handler jo ikke om romantik, kærlighedserklæringer og højstemt poesi. Det handler om at bestemme! Simpelthen. Barnefaderen ville formentlig ikke løfte et øjenbryn, hvis jeg foreslog ham, at gæsterne drak eftermiddagskaffe af blade fra æbletræet – vi taler om manden, der forslog, at vi bare købte 100 ens hvide sparkedragter til Ellen, da hun blev født. Så var vi fri for at tænke over, hvad hun skulle have på…..Så der er rig mulighed for at få lufte den lille designer/eventmager/indretningsarkitekt alle kvinder har i maven. Og for en gang skyld bliver man ikke hånet, bare fordi man er glad for tabeller, bokse og lister. Det er ligefrem praktisk. Og skide sjovt.

Ps. Er pisse freaked over det der polterabend

 

Ingen kommentarer endnu

SKRIV EN KOMMENTAR