Et liv uden kvinder

5 sep

Jeg var inde at se en film i går. En film blottet for kvinder. Eller rettere: Der var nu kvinder nok med i filmen, men på forunderlig vis var de hver og én reduceret til rekvisitter på linje med cigarer og whiskyglas.

Kvinder var åbenbart noget, der kom og gik med en vis frekvens i Dirh Passers liv. Om de betød noget for ham, ved jeg naturligvis ikke en fløjtende tiger om, men at dømme efter filmen, var det sgu’ ikke det, der fik hans verden til at dreje rundt. Hverken hurtigt, baglæns eller langsomt. Og det provokerer mig. Et univers, hvor kvinder er smukke, stille, modeikoner med cigaretter på lange stilke, men uden et muk i mund, provokerer mig. En fortælling, hvor den ene kone, kæreste, baby, familie bliver skiftet ud med en anden fra ét klip til et andet - uden så meget som en mellemtekst til hjælp, provokerer mig. De sidder yndigt i baggrunden og nynner, ryger og pludrer, men de siger ikke noget. Og han siger ikke noget til dem. De er et tapet af familierelationer uden betydning. Kjeld Petersen betyder noget. Karrieren betyder noget, men familien….not so much. Ja, jeg ved det. Ja, der er formentlig tale om vinkling, så jeg burde vel være vild med det. Det er jeg bare ikke.

Jeg er hverken feminist eller bitter. Jeg er bare bange.

Tænk, hvis barnefaderen bliver rig og berømt en dag – og Ellen og jeg tilsammen bliver tildelt tre replikker i hans biografi. Tænk, hvis hans historie kan fortælles helt uden os. Tænk, hvis jeg engang bare vil være et sølle komma i en større historie.

En kommentar to “Et liv uden kvinder”

  1. Katrine 05. sep, 2011 at 16:43 #

    Er meget enig. Synes derudover at man var hammer forvirret over hvem der var hvem i filmen.

SKRIV EN KOMMENTAR