Hvorfor skal det være så svært, Lotte?

26 sep

Jeg er stor fan af orden. Ikke så meget for løse ender, flossede negle, uafsluttede projekter og åbne døre (seriøst, jeg får fandeme lyst til at lukke åbne døre, bare jeg går forbi dem). Måske er det derfor, jeg holder så meget af opvaskemaskinens brummen. Blandet med lyden af Leonard Cohen, er det næsten muligt at overdøve mine egne højlydte tanker…eller at forestille mig, at det er dem - tankerne - der ligger derinde og skvulper rundt. Lige straks klar til at blive taget ud og kategoriseret. Sat på rette hylder. Jeg skal bare vente på bippet.

Ordene RUGEMOR, ADOPTION, ENEBARN har taget hinanden i hånden og går i ring på øverste. Det er som et lykkehjul, der ukontrolleret pisker rundt, bedst som man tror, man har vundet.

Når man oplever, noget dyrbart blive taget fra én, er den mest naturlige reaktion at forsøge at få det igen. Derfor sagde barnefaderen og jeg ikke HVIS, men NÅR – NÅR vi skal have vores næste barn, da det gik op for os, at vi ikke længere kunne få flere børn. Livmoder eller ej, vi skulle nok finde en måde. Vi tog magten tilbage og sagde NÅR. Hele tiden. NÅR er sidenhen blevet til HVIS og MÅSKE og HOLY CRAP, DET ER DYRT OG BESVÆRLIGT… men det løser jo ikke noget. Tværtimod skaber det huller til små åndssvage spørgsmål, der sidder der og skræpper og forlanger at blive parret med et svar.

Jeg hørte engang næstformanden for Etisk Råd, Lotte Hvas, sige, at det jo ikke er menneskeret at få børn. Hun har to børn og spiller bridge hver torsdag i den lokale bridgeklub i Præstø.

Jeg kræver sådan set ingenting, men jeg ønsker. Er det det samme? Hvis det ikke er en menneskeret at få børn, er det vel nærmest et ubetydeligt blop på skærmen at gøre sig tanker om en toer? Muligvis har jeg mistet perspektivet i min bortopererede biologi, men jeg vil alligevel vove at stille spørgsmålet, Lotte Hvas: Hvorfor skal det være så svært?

 

 

11 kommentarer to “Hvorfor skal det være så svært, Lotte?”

  1. Maja 03. okt, 2011 at 14:01 #

    Må jeg – med risiko for at lave rod i den – sparke en mulighed mere ind? Ikke fordi man nok slipper for at blive vurderet etc., men man kan jo også blive plejeforældre, aflastningsfamilie og den slags. Det er noget af det, der sammen med adoption også ligger og lurer i vores baghoveder i tilfælde af, at de nedfrosne muligheder for at lave en toer ikke skulle lykkes. Eller i tilfælde af, at vi giver op overfor bureaukratiet undervejs.

    Og hvad er det egentlig for noget fis med at påberåbe sig menneskerettighederne? Jeg holder med Jonna: det er fisme dumt sagt. Men garanteret fordi hun ikke har et godt og velbegrundet svar.

    • tinetholander 03. okt, 2011 at 14:13 #

      Ja, det kom jeg også i tanke om forleden. Men det er trods alt altid nogle andres børn. Nogle andre, der til enhver tid kan beslutte sig for, at de ikke længere har brug for en i deres liv. Det synes jeg, lyder svært.

      • Maja 05. okt, 2011 at 19:10 #

        Sandt nok. Og værd at tage med i overvejelserne. For nej, det vil ikke være jeres barn, men nogen andres. Jeg tror bare, at det også kan være meget berigende. Det er en uselvisk måde at dele ud af sit overskud og sin kærlighed på. Og hvis man har overskud og kærlighed i overskud, så er det måske en god måde at dele ud af det på.

        (Og ja, jeg ved godt, at man får penge for det, så hvordan kan det være uselvisk, vil nogle måske spørge. Det tror jeg på, at det er, for jeg stoler altså på, at de der vurderingstyper, der bestemmer, om man må blive plejefamilie etc., er så dygtige, at de kan skille dem fra, der bare gør det for pengenes skyld. Og kun vælger dem, der rent faktisk har hjertet på rette sted.)

  2. Pia 29. sep, 2011 at 20:33 #

    Adoption ER en god løsning. Er selv beriget med to dejlige piger fra Colombia. Og har aldrig forstået det med børn som en menneskeret eller ej. Det skal andre vel ikke blande sig i? Hvis børn er ønskede er det vel lige meget hvor de kommer fra?
    Du er velkommen til at spørge hvis du vil vide mere om adoption.
    Tak for en god blog!
    Mvh Pia

    • tinetholander 03. okt, 2011 at 14:14 #

      1000 tak, Pia. Det er meget sandsynligt, at jeg gerne vil.

  3. Jonna 28. sep, 2011 at 20:11 #

    Er det ikke kun folk med børn, eller folk der er frivilligt barnløse, som siger det der med menneskeretten?! Det er måske sandt, men dumt sagt. Der er jo så meget, der ikke er en menneskeret….

    • tinetholander 29. sep, 2011 at 11:11 #

      Det er det, jeg mener. Selvfølgelig er det ikke en mennskeret, men det er sgu’ en iskold ting at sige lige op i hovedet på en barnløs. (Det var det, hun gjorde.)

  4. Else Marie 26. sep, 2011 at 21:31 #

    Jeg aner heller ikke, hvorfor det skal være så svært for nogen. Men jeg ved, at man da slet ikke ved nogetsomhelst om den slags, før man selv har været der.

  5. Mille 26. sep, 2011 at 21:09 #

    Det er måske ikke en menneskeret, men hvad kan man bruge det til, når det er det, man ønsker allermest i verdenen.

    I zoologiske haver lader man dyrene få unger, fordi det er vigtigt i forhold til deres trivsel. Så vigtigt at man lader dem få unger, selvom der ikke er nogen aftager til dem, og man bliver nødt til at aflive dem.

    Når det er så vigtigt for dyrs trivsel, burde man da kunne forstå, at også mennesker har behov for at reproducere. I modsætning til dyr har vi selvfølgelig mulighed for at fordybe os i arbejde, bøger og sport, men hvad kan man bruge det til, hvis man bare gerne vil have et barn? Eller 2?

    Det her er nok det eneste område, hvor indespærrede dyr har bedre rettigheder end mennesker.

  6. Trix 26. sep, 2011 at 20:56 #

    Måske skal det være så svært og dyrt for at sikre sig, at kun dem der vil det allermest, kæmper videre til enden?

    Og så er spørgsmålet vel bare, er det det værd? Ja eller nej?

    • tinetholander 27. sep, 2011 at 13:53 #

      Du har sikkert ret. Og måske er det helt rigtig, at der er sådan.
      Det er bare grænseoverskridende at vide, at hvis man skal forfølge sit ønske, så er det tilladt for en flok fremmede mennesker, at veje, vurdere, mistænkeliggøre og i sidste ende godkende/forkaste din person. Det er ikke en rar tanke. Men hvis man kommer ud på den anden side med et positivt svar, vil det da helt sikkert være det hele værd. Det er jo bare ikke til at sige på forhånd. Derfor ville jeg personligt også ønske at rugemoderskab var tilladt i DK.

SKRIV EN KOMMENTAR