Hjem og boller

6 okt

Vi har snart boet i det nye hus i fem måneder, og heldigvis føles det mere og mere som HJEM. Når jeg ligger i sofaen og putter med min hvilepuls (læs: nærdødsoplevelse) og Medical Night er det næsten som, jeg ikke har boet andre steder. Jeg pisser nu kun i bukserne hver anden gang hasselnøddetræet banker på køkkenvinduet og efter en ordentlig omgang stoledans, har billeder, plakater og malerier efterhånden fundet deres plads.

MEN – for der er et men. Man ved sgu, at man ikke længere bor på Østerbro, når man:

1. Går på gaden og tænker: Kuk. Kuk. Er jeg mon den eneste, der ikke har fået det der notat om et lokalt atomudslip? Hvad er jeg gået glip af? Hvor er I henne?

2. Kaffe er en pislunken drik uden mælk.

3. Det groveste brød, man kan købe hos bageren, er et trekornsbrød.  (Kære Emmerys. Livet er ikke det samme uden dine sindsygt overprized boller)

2 kommentarer to “Hjem og boller”

  1. Tanja 07. nov, 2011 at 20:58 #

    Er ny med ny på læser.
    Jeg er solgt.
    Er selv flyttet fra Østerbro til Vestsjælland (af alle steder…blev selv lige i et ganske kort sekund igen overrasket over at jeg ikke bor i KBH mere). Tak fordi du skriver så hamrende ukompliceret, lige på kornet og ufiltreret.
    Det er en fornøjelse!
    Sidder og kører noget headbanging light i et væld enighed, og glæder mig til at læse mere.

    Allervenligst
    Tanja

    • tinetholander 08. nov, 2011 at 20:17 #

      Åh..hvor dejligt. Velkommen til. Glæder mig til at høre mere fra dig.

SKRIV EN KOMMENTAR