Kære Julia Lahme…

16 nov

Tillykke med din nye bog. Jeg har nydt at læse den - den er rigtig god, og jeg er meget stolt over, at jeg personligt optræder i den. Ja, altså godt nok nævner du mig ikke ved navn. Jeg hedder vist bare pigen, der efter et foredrag på et bibliotek, kom op til dig og sagde, at det var stærkt usolidarisk overfor nybagte mødre, at du i din første bog nævner, at du, 14 dage efter fødslen af dit barn, havde sex med din kæreste. Jeg sagde tilsyneladende også, at det ikke var ok – at du fremstod perfekt, og at sådan noget sætter nybagte mødre under et umenneskeligt pres.

Jeg er selvfølgelig ked af, at du i søstersolidaritetens ånd ikke har nævnt, at det faktisk er min bog, du har essensen af de oplysninger fra. Jeg ved, at du er glad for tanken om, at vi kvinder skal hjælpe hinanden, og et link fra dig, havde sikkert hjulpet mig til at sælge en bog eller to (du ved, hvor svært det er.) På biblioteket dén aften sagde jeg nemlig ikke et muk af det, du skriver. Jeg gjorde dig blot opmærksom på, at jeg i bogen har givet dig et venskabeligt lille hip. Og det var sådan, det var ment. Jeg skriver da også: og selvom det sikkert ville være det korrekte at gøre, tænkte jeg ikke, You go sister….! Derfor skal jeg da være den første til at undskylde, hvis du har fået ovenstående ud af min kommentar. Det var altså ikke meningen. Og jeg vil helst ikke at have skyld for, at kvindesagen er død. Det er alt for meget.

Klummen, jeg er nævnt i, handler om, at det efter din mening er lidt for meget, når forfattere, bloggere og andre blandemaskiner konstant langer ud efter perfektionisme-idealet blandt kvinder – at perfektionisme er blevet et bat, som vi kvinder slår hinanden i hovedet med. Og måske endda bruger som en genvejstast til ugidelighed.

Men det forstår jeg ikke, Julia? Jeg troede, at du og jeg var på den samme mission? Nemlig at få folk til at sætte barren ned, slappe af og holde op med at stille så mange krav - ikke mindst til sig selv? Og ja, fanden, til at tage de lette løsninger hist og pist. Jeg er med på, at du er firstmoveren og jeg, diciplen, men kan man melde sig ud af sin egen bevægelse?

Og er det ikke lige lovlig polemisk at lange ud efter folk, der langer ud efter, begreber, som du selv har lagt din karriere an på at lange ud efter? Altså bare fordi, det nu er dig, der bliver beskyldt for at være bedre end andre?

Jeg ved godt, at du ikke har sex med din kæreste for at gøre mig sur (jamen, det gør mig altså ikke sur), men som bloggere og forfattere stiller vi os jo begge to op og bruger vores liv som pejlemærker for helt almindelige kvinder på den der: se-os-vi-er-også-lidt-Nynne-utjekkede-måde, som vi håber, at de gerne vil spejle sig i. Men når alt kommer til alt, er der vel ikke nogen af os, der har lyst til at stille op i morgen-tv iført nattøj og sovegarn for at fortælle verden, hvor almindelige, vi er. Jeg er i hvert fald forfængelig nok til at tænke alt forr længe over, hvad min garderobe smider efter mig.

Og Julia, til trods for, at du ikke bager selv, så køber du altså dine kager hos Emmerys (det gjorde jeg også engang – those were the days), din kæreste er musiker, du forstår dig på mode, har været chefredaktør, er selvstændig, populær og har udgivet flere bøger. Og ja, du har overskud til at have sex med din kæreste 14 dage efter, du har født. Jeg under dig det hele, naturligvis. Og du har sikkert dit at slås med, nuvel.

Men du kan altså ikke både være sur på Det Perfekte Liv og blive vrissen på folk, der tillader sig at misunde dig noget. Du har jo ikke patent på at være laveste fællesnævner. Det er der vel ingen, der har? Og det er jo hverken dig, mig, trekornsbrød eller økologisk spelt - der beslutter, hvordan Det Perfekte Liv ser ud. Hvad der er for meget eller for lidt!

I stedet synes jeg, at du burde være stolt over, at der er flere, der tænker ligesom dig, flere, der siger stop og flere, der står af ræset. Og hvis du har lyst, må du gerne misunde mig et eller andet!

 

 

 

9 kommentarer to “Kære Julia Lahme…”

  1. Lala 12. mar, 2013 at 12:19 #

    Enig enig enig! Det er som at Lahme prøver at opbygge et verdensbillede af ‘onde’ speltmødre vs. uperfekte mødre som hun mener hun selv er, men præcis som du siger, så gemmer der sig alligevel et ideal hun forsøger at leve op til. Hun vil gerne fremstå på en bestemt måde, med masser af lækkerhed og glimmer i livet, – og ikke kun fordi det vil vi alle have så meget som muligt, men for nydelsens og livskvalitetens skyld, og ikke for selvpromoens skyld….Hun er sku for optaget af at brande sig selv for voldsomt og stiller i den grad op som fortaler for hvad det gode liv er, og det med at fortælle om sine små uperfektheder i en ellers ret idyllisk verden, gør hende bare til en der spiller med på perfektions-tangenterne med opsat lækkerhedsfamilie og lækkerhedsjob, hvor hun smider lidt forhindringer ind for bogens skyld, men det er sku en brandingstrategi af værste skuffe:( Julia brander sig selv som en der har det hele og kan det hele, og det er kvalmende at hun skyder på dig, når hun ikke bestiller andet end at sætte den famøse kvinde/mor/kæreste/kone-barre pænt højt. Hun tror at hun bare ved at pege fingre af alt hvad der er ‘spelt’, så er nede med den jævne kvinde og kan se sig fri i ligestillingskampen, fordi hun passede jo deres søn da Johan skulle indspille/lave speciale osv fordi hun VILLE på den overskudsagtige måde, og ikke fordi hun levede op til et ideal vel? Hun burde seriøst kigge sig selv efter i sømmene med det selvbedrag hun har været i gang med så længe…Sorry for romanen men for faen hun trætter mig, på den ikke-fjendtlige måde;)

  2. Mette 05. dec, 2011 at 21:11 #

    Spot on!

  3. City Chick 18. nov, 2011 at 11:49 #

    Love it!

  4. Mie 17. nov, 2011 at 19:32 #

    Jeg støtter. Dig, altså.
    Har lidt lange tasker over Lahme efterhånden. Ved godt, at det er dårlig stil at bruge kommentarfeltet til trashing, og følgende står kun for egen regning: Jeg synes, hun er forkælet og at hun skaber much ado about absolutely f****** squad.
    Kunne sagtens uddybe hvordan og hvorfor, men det vil jeg spare dig og andre for. Så kan jeg sgu oprette min egen blog…
    Er i øvrigt meget glad for din – du kan noget sejt med sprog.
    Hephep!

  5. Else Marie 16. nov, 2011 at 23:59 #

    Så vidt jeg ved, kan man heller ikke tage patent på meninger. Eller bevægelser. Hverken ved at være den første, der råber op. Eller ved at være den, der gør det højest.

    Og så er jeg i øvrigt enig med Maria. Og kan godt få lidt halvlange patter indimellem…

    • tinetholander 17. nov, 2011 at 12:14 #

      Damer, jeg giver sgu’ en sports-bh, hvis I får alt for lange tasker af alt mit pladder. Det lover jeg.

      • Else Marie 17. nov, 2011 at 22:17 #

        Det er en deal! Selvom jeg nu synes ret godt om det – dit pladder :-)

  6. Maria 16. nov, 2011 at 13:58 #

    Jeg er lidt stået af alle de her kvindediskussioner, de trætter mig. Men Tine Tholander, jeg kan simpelthen så godt lide dig.
    KH Maria

    • tinetholander 16. nov, 2011 at 19:41 #

      Men det er også fordi, du er bitter, Maria. Det har jeg selv læst i Politiken. Bitter og sød!

SKRIV EN KOMMENTAR