Dawn of the Dead

22 nov

Min krop straffede mig for år tilbage ved at sætte tyndhedsfaktoren betydeligt ned og samtidig fratage mig evnen til at drikke alkohol. Eller, ned glider det jo – det er først næste dag problemet for alvor opstår. Jeg kastede engang op 16 gange dagen efter en druktur. Men der kom jeg også hjem uden fortænder. Det var ikke sjovt, det var det altså ikke. Men det fungerer sgu’ heller ikke helt optimalt, at min krop i dag kræver 20 timers søvn i retur for tre øl. Det er da en dårlig byttehandel. Og mest af alt fungerer det bare virkelig dårligt, når man har anskaffet sig en mini-me.

Langt de fleste forældre prøver dagligt at fortrænge en lille bitte smule dårlig samvittighed over, at ungerne jo for fanden ikke selv, har valgt at gå i vuggestue eller børnehave, og alligevel er tvunget til at tilbringe størstedelen af deres liv blandt pædagoger (altså, ikke at der er noget galt med pædagoger) , og hvis mama-licious så lige skal have en fredagsbajer efter arbejde, så .må ungen jo også vente.

Weekender stryger derfor den dårlige samvittighed og afsavnet med hårene, weekender er gode….ahh….. og bang, så bliver man inviteret ud en måned i træk! Og det er jo også dejligt. Så skal minien altså bare afleveres igen. Et andet sted. Da jeg i morges fortalte hende, at hun på lørdag skal overnisses af famor og farfar, sagde hun på en freaky voksen måde: Det lyder hyggeligt, mor. Men jeg vil altså godt hjem til Rødovre igen.

Så kære krop. Find nu for helvede en anden måde at have tømmermænd på. Jeg kan altså ikke både nå at lege Dawn of the Dead og familie på én weekend. Og mindre alkohol er jo naturligvis udelukket.

 

7 kommentarer to “Dawn of the Dead”

  1. Else Marie 22. nov, 2011 at 21:46 #

    Hvad forklaringen end er, så er det i hvert fald tarveligt!!

    • tinetholander 23. nov, 2011 at 08:02 #

      Ja, ikk?

  2. Maria Mienert 22. nov, 2011 at 18:30 #

    Men hvilken druktur det var… Den uden fortænder. Gentagende vomitus – griner stadig på den lidt teenage agtige måde, når jeg tænker på det.

    Men nej også her er der kontant afregning efter indtag af selv den mindste smule alkohol. Mon det har noget at gøre med 3 børn indenfor 6 år og AL for lidt søvn generelt eller det almindelige kropslige forfald der indfinder sig efter tyverne?!

    • tinetholander 23. nov, 2011 at 08:02 #

      Den var grum. Rigtig grum. Av, av, av.
      Men ja, det er som om kroppen bare slet ikke et bygget til det længere.

  3. City Chick 22. nov, 2011 at 16:02 #

    Altså, så længe du ikke kommer hjem i en forfatning, som en anden gjorde her:

    http://citychick.dk/maend-og-kvinder/og-praecis-derfor-skal-jeg-aldrig-have-born/

    så er du vist homefree!

    • tinetholander 23. nov, 2011 at 08:03 #

      Damn. Du må være et meget rummeligt menneske. Havde mulligvis bare smækket døren.

      • City Chick 02. dec, 2011 at 00:27 #

        Nej, det er jeg faktisk ikke. Men måske så chokeret, at jeg ikke rigtig magtede at handle.

        Men bare rolig, skulle der blive en næste gang bliver han spulet med haveslangen og kommer først ind når han er ædru!

SKRIV EN KOMMENTAR