Skal vi lege husmor?

23 nov

Selvom flere læsere af bloggen påstår, at de får lange patter (igen, jeg beklager virkelig meget) af kvindediskussioner, kan jeg ikke lade være med at kaste mig ind i denne her. Jeg har længe vidst, fornemmet, oplevet og hørt, at vi danske kvinder hylder et romantisk 1950′erligt husmoderideal – og ja, det var delvist derfor, jeg skrev Din Mor-manual. Men her er beviset så. Fra de ellers så moderne svenskere, som jeg troede havde gjort feminisme hipt.

Uddrag fra artiklen ‘Det rigtige Moderskab står derhjemme’ af Louise Vogdrup-Schmidt, Information.

I Sverige har en ny stor undersøgelse blandt kvinder vist, at halvdelen ønsker at blive hjemmegående. Selv om frigørelse og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i Sverige har fulgt samme tidslinje og udvikling som i Danmark, er der sideløbende med karrieren også et ønske om livet som husmor.

»At være hjemmegående er jo selve drømmen!« skrev en respondent til undersøgelsen, som blev udført blandt 9.000 kvinder af den svenske medieproducent Familjeliv Media.

Undersøgelsen viste, at 53 pct. af de 18-29-årige kvinder ønskede at gå hjemme, mens det kun var 40 pct. af de 30-44-årige, der ønskede at blive husmødre. Blandt de 45-59-årige var det 45 pct., der havde drømmen om en husmorkarriere.

Læs hele artiklen her.

10 kommentarer to “Skal vi lege husmor?”

  1. Ellen 01. dec, 2011 at 15:02 #

    Jeg er i den priviligerede situation, at jeg både har haft mulighed for at prøve, at have et almindeligt arbejdsliv i Danmark – med to fuldtidsrbejdende karriere forældre og tre børn og lige nu et liv som soccer-mom i USA. Og jeg kan kun sige, at jeg til en hver tid vil vælge den skandinaviske model med to udearbejdende forældre, velfungerende daginstitutioner med et pædagogisk indhold, et liv med work-life-balance fremfor et liv hvor det egentlig er nødvendigt med en hjemmegående forældre for at få hverdagen til at hænge sammen på en rimelig måde overfor ens børn.
    Men dermed ikke sagt at jeg ikke syntes det er i orden at folk vælger at gå hjemme – jeg tror bare ikke på at det holder som en model for samfundet…hvis alle var nødt til det eller det er samfundets forventning ( for at få folk til at få børn).
    Og jeg kan på inden måde tro jf. Katrines indlæg at det er en generel tendens i Sverige.

  2. Katrine 27. nov, 2011 at 17:04 #

    Hm. Nu er der også en del samplingsproblemer med den undersøgelse, så vidt jeg har kunnet læse på forskellige svenske blogs.

    Spørgeskemaet er sendt ud til brugerne af Familjeliv – hvis man kigger engang på debatten på familjeliv.se, er det temmelig tydeligt, at det for stor en del drejer sig om nogle mennesker, der går ufattelig meget op i hvad der er rigtigt og forkert at gøre i forhold til børn. Og jo, det er selvfølgelig ikke alle brugerne, der er så fanatiske, men så skal man også lige lægge mærke til at spørgeskemaet er sendt ud til langt over 9.000 brugere (nu kan jeg selvfølgelig ikke finde undersøgelsen eller de indlæg på svenske blogs, hvor jeg har læst kritik af den, men jeg mener tallet var et stykke over 20.000, hvis ikke tæt på de 30.000). Det er altså ikke en særlig høj svarprocent, og man må næsten forvente, at de, der har svaret, også er dem, der har størst interesse for “familjelivet” – og måske også er dem, der har størst interesse for at gå hjemme.

    Jeg ville i hvert fald tøve med at generalisere resultaterne ud på hele den svenske befolkning. Dermed ikke sagt, at det ikke er en virkelig stor gruppe kvinder, der gerne ville gå hjemme, men i forhold til at det lige er de kvinder, der er blevet spurgt, synes jeg ikke, det er så dramatisk.

    • tinetholander 29. nov, 2011 at 20:59 #

      Det ville da give mening ift svarene, synes jeg.

  3. Maria 23. nov, 2011 at 21:56 #

    Tine Tholander (jeg MÅ skrive dit seje navn) Jeg får ikke lange patter af kvindediskussioner som sådan. Bare af alt det der med spelt og nynnekloner. Jeg får til gengæld patter til anklerne ved tanken om at være hjemmegående husmor.

  4. Karen 23. nov, 2011 at 21:49 #

    Jeg har været hjemme med min datter de sidste 4 år,og at være hjemmegående kan varmt anbefales! Det er i så kort tid, at børnene er små, og livet er så langt,at jeg tænker der er nok tid til at arbejde i. Selvfølgelig er det ikke alle, der har økonomisk mulighed for det, men hvis du har, så er det fantastisk :o )

    • tinetholander 24. nov, 2011 at 08:23 #

      Og det har jeg fuld respekt for, men jeg havde da aldrig troet, at der var så mange, der drømte om at gøre det samme.

      • Karen 24. nov, 2011 at 19:09 #

        Jeg forestiller mig, at der er mange, der er stressede over at forsøge at arbejde fuldtid, og være mor på fuldtid?

        Måske mange af kvinderne har et job, som er OK, men ikke vildt spændende, og så ville det være mindre stressende at skulle stå tidligt op om morgenen for at komme på et mindre sjovt arbejde, og stedet have nok tid hjemme sammen med børnene.

        Og har de fleste ikke drømme om andre liv, de forestiller sig er bedre? Hvis man aldrig har prøvet, ved man jo faktisk ikke hvordan det er.

        De har jo også en lidt anden kultur i Sverige. Feks. får ens første barn kun 15 timer i institution mens du er hjemme med nr. 2 på barsel.

        I vores kultur synes vi at kvinderne selvfølgelig skal arbejde ligesom mænd skal. Men vi skal jo ikke mange generationer tilbage før kvinderne var hjemme med børnene – vores bedstemødre hørte til den generation. Er det virkelig et skridt frem at kvinder også absolut skal på arbejdsmarkedet? Eller er det bare fordi at der var stærk mangel på arbejdskraft, og nu er det blevet sådan det er?

        Jeg synes ikke, det er overraskende svar – tværtimod! Det mest naturlige er, at ønske at være sammen med sit barn, fremfor at være væk fra det – det er en helt naturlig biologisk drift, ligesom så meget andet er. I et evolutionært tidsperspektiv er det utrolig kort tid, at vores kultur forventer, at vi er så meget væk fra vores børn.

  5. Søren 23. nov, 2011 at 21:04 #

    Gad vide om de har husket at lave en eller anden form for kontrolgruppe? F.eks. ved at spørge mændende om de samme ting.

    Det er jo muligt at der ligger noget generelt søgende efter den romantiske old-school idyl (hvem sagde bonderøven?) i “de unges tidsånd” lige nu som gør at alle har lyst til at realisere sig selv som helt menneske med fuldt fokus på det nære? :D

    • tinetholander 24. nov, 2011 at 08:21 #

      Det er en god pointe, Søren. Det kunne være meget interessant at høre mændene, om de også drømmer om det nære liv.

  6. Stine 23. nov, 2011 at 15:20 #

    Et meget overraskende resultat, synes jeg.
    Jeg havde da aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at unge mennesker, at min generation drømmer om at blive hjemmegående husmødre.
    Selve drømmen er for mit vedkommende at få nogle dejlige børn med min skønne kæreste, at få et godt, givende og udfordrende job samt et balanceret liv. Drømmen er i hvert fald IKKE at gå derhjemme i en lille klokke.
    Jeg har aldrig oplevet nogen give udtryk for, at de vil være hjemmegående, så jeg er mere end overrasket.

SKRIV EN KOMMENTAR