Julehormoner

26 nov

Barnet og jeg har kreeret årets adventskrans helt selv i går aftes. Hep, hep (ros mig….). Er nu mest bange for, at hun sætter tænderne i den i et ubevogtet øjeblik.

Jeg følte mig lidt hormonelt forstyrret i går og blev hele vejen gennem Rødovre Centrum forfulgt af en ubændig trang til at købe alt kørt ind i nisser og jul. (Skal hilse at sige, at de ikke sparer på julegejlet i forstæderne.) For barnets skyld. Fordi det er hyggeligt at fortælle hende om sne, snemænd, juletræer og nissegaver. Og se, hvordan øjnene tindrer, og benene ufrivilligt begynder at spjætte af glæde. Jeg ved, at jeg er godt i gang med at skubbe helvedes porte langsomt op, og at det vil ramme mig med uforudset styrke næste år, hvis jeg kammer alt for meget over, men hvordan kan man ikke have lyst til at rulle sådan en lækker lille pølse ind i et tæppe af julemekka. Og indtil videre fatter hun heldigvis stadigvæk så lidt af julen, at jeg ikke har kunne få hende til at ønske sig andet end en gammel avis i julegave. (Men hun er meget intelligent. Det er hun..)

Glædelig første advent til alle i morgen.

2 kommentarer to “Julehormoner”

  1. Therese 27. nov, 2011 at 18:57 #

    En pose lakridskonfekt, overlever ikke mange halve timer, herhjemme, så at putte dem i adventskransen….. – men måske man skulle lave lakridskonfekt af fimo-ler ;-) (og vente på at nogen knækker en tand).

  2. Sequence 26. nov, 2011 at 20:05 #

    Jeg ville også spise pynten, hvis den stod hjemme hos mig :)

    Men fin ide, lakridskonfekt hører med til julen.

SKRIV EN KOMMENTAR