What women want

19 dec

For noget tid siden interviewede jeg en mand ved navn Erik Holm. Og et øjeblik efter holdt hans makker, Lars Henriksen, et glimrende oplæg i det kvindenetværk, jeg er medlem af. Sammen har de skrevet bogen Manddomsprøven – Powerkvinderne kommer. Lars og Erik mener nemlig, at vi befinder os midt i en kønsrevolution – at der er ved at ske et skred i de klassiske kønsrollemønstre, hvor kvinderne ikke længere vil nøjes med at folde deres lakerede fingernegle om familiens beslutninger, børnenes opdragelse og et 8-16 job. De vil også være bedre uddannede, tjene flest penge og have større titler. Og for en del lykkes det endda.

Og hvad så, ville mange af de seje netværkskvinder vide? Hvad er problemet? Så er det vel bare blevet mandens tur til at se på?

Sådan som jeg har forstået bogens tema, problematiserer de to forfattere egentlig ikke udviklingen, men de stiller efter min mening et relevant spørgsmål: Hvor efterlader det mændene, når kvinderne pludselig slår deres folder på klassiske maskuline dyder? Klassiske identitetsdannende dyder, vel at mærke. Hvem skal de være, hvordan skal de være, og hvor skal de være det henne?

Jeg anede ikke, at vi stod midt i en revolution. Tværtimod troede jeg, at vi begravede al modstandskraft i 80′erne, hvor den sidste ebbede ud i et langsommeligt suk. Men problematikken vækker alligevel en vis genklang i mine øren. Jeg tror, det er den, der har fået adskillige af mine veninder til jævnligt og konsekvent at brokke sig over manglende initiativ, gennemslagskraft, og kapow hos deres søde mænd. Dem, der rigtig gerne vil hjælpe til med rengøringen, men altså lige skal have udpeget pelsen på toilettet, før de svinger kluden. Det er fint, at de gerne vil hjælpe, kunne de ikke også tage noget ansvar? For vi drømmer altså både om kapow og fortrolighed med Ajax. ’Og jeg gider sgu da ikke være gift med en au pair, vel’, sagde en unavngiven kvinde engang til mig. ‘Sådan én, der skal have udpeget sine arbejdsområder. ‘

Jeg kan godt mærke, at jeg er på vej til at stikke poterne ned i en afgrundsdyb krukke fuld af håndmadder, meen….. det er vel ikke kun mændenes problem, er det? For hvad er det egentlig, vi moderne kvinder gerne vil have? En mand, der er ekstremt mandig, mens han går på barsel, tager initiativ til opvasken og gør os stolte på arbejdsmarkedet, mens vi er ekstremt feminine på barsel over opvasken oppe på karrierestigen? Kan det lade sig gøre? Hvad nu, hvis der slet ikke er nok mænd, der kan finde ud af alt det, og kan jeres mænd? Har vi trådt dem så meget under fode i vores egen frigørelsesproces, at vi slet ikke gider at have noget med dem at gøre længere? Og hvis problem er det?

Jeg har ingen svar. Kun spørgsmål.

Et af dem lyder: Hvis vi tog smøgerne og sprutten fra Don Draper og sendte ham seks måneder på barsel i forstæderne, ville vi så stadig sukke inderligt ved synet af hans brylcremesfriserede garn?

 

6 kommentarer to “What women want”

  1. Laura 20. dec, 2011 at 14:15 #

    Fantastisk spændende indlæg. Har kun et klart svar og det er, at jeg slet ikke synes Don er særlig lækker. Han har så mange undertrykte neuroser, at jeg ville løbe skrigende væk ved første møde.

    Synes ikke det er så svært at pege på hvad jeg vil have. En mand der er en rigtig mand på et dansegulv og når han kysser mig, men som uden at kny og uden at tænkte et øjeblik over det tager del i det huslige mv. Udfordringene er at den balance kan så utrolig få mænd finde og jeg forstår ikke hvorfor. Måske føler de sig umandige når de vasker op og kan så ikke finde det frem igen, eller hvad ved jeg. Men hvorfor kan de ikke bare være rigtige mænd, der også rydder op?

    Efter at have kysset en del erklærede drengerøve og uerklærede vatnisser bor jeg nu sammen med en mand, der hviler i sin maskulinitet, men samtidig kan være sårbar, usikker og ordne vasketøj (og hele tiden være vildt maskulin). Så de findes. Måske jeg skulle spørge ham, hvordan han gjorde.

    • tinetholander 21. dec, 2011 at 10:26 #

      Jeg synes nemlig også, at det var min store udfordring, da jeg var single: At finde en mand, der ikke enten var vatnisse eller drengerøv. Jeg er endt med at gifte mig med drengerøven – han er sød til at hjælpe til med det hele, var på tre måneders barsel med Ellen og kan sagtens vaske tøj, men det er vist aldrig sket, at det er ham, der har taget initiativ til en rengøring. Men Laura, spørg din kæreste, om han nogensinde har tænkt over det. Det ville være spændende at høre.

  2. C 19. dec, 2011 at 19:27 #

    hahaha! Jeg har faktisk for nyligt fnyst af min kæreste “der er sgu ikke meget Don Draper over dig”. Hvilket var sagt lidt i sjov. Men så alligevel ikke. For min kæreste er den der laver mad, køber ind og folder sokker. Og det er dejligt. Men ikke særligt erotisk vel. Så når han spørger om vi skal bolle, sådan henkastet i sofaen efter sokkefoldningen og den lækre aftensmad – så sukker jeg helt ærligt efter lidt Don…

    • tinetholander 21. dec, 2011 at 10:28 #

      Du har ret C. Sødt og erotisk hænger ikke nødvendigvis sammen. Men man gad jo heller ikke at folde alle de sokker selv, vel? Så kunne man da let blive bitter.

  3. Maria 19. dec, 2011 at 18:21 #

    Hvad med de mænd, der synes det er fedt at lave aftensmaden, for så får de lige lidt ro i hovedet efter en lang dag med mennesker lige i ansigtet. Eller dem der hænger vasketøj op uden at snakke om det fordi det nu engang bare skal gøres? Det synes jeg er lækkert. Don Draper er i mine øjne en vatpik, der ikke engang tager ansvar for sig selv, og det han vil. Hvis en mand gør det, er det vel ligemeget om, det han vil i dette sekund er whiskey eller frikadeller? Så længe han bare ikke er vag og fimset imens?

    • tinetholander 21. dec, 2011 at 11:03 #

      Det lyder lækkert. Begge dele. Men jeg tror bare stadigvæk, at der er mange mænd, som enten er fimsede imens, eller ikke rigtig lige får det gjort af sige selv, men skal sættes i gang. Og jeg hørt mange kvinder brokke sig over begge dele.

SKRIV EN KOMMENTAR