Den kutteklædte hævner

3 feb

Jeg sidder skrutrygget ved computeren og forsøger med vildt opspærrerede øjne at holde øje med, hvad der foregår bag mig. Hvorfor? Universet er efter mig. Og jeg føler mig temmelig overbevist om, at jeg ved et øjebliks uopmærksomhed godt kunne risikere at blive eneste overlevende fra et ekstremt lokalt meteornedslag eller eventuelt offer for et lavtgående fly. Meget lavtgående, that is.

Det er som om, himlen har åbnet sig, og nu regner det med bæ. Små hårde klumper bæ. Og bedst som folk siger, nu kan det da ikke blive værre, overser min mor en vigepligt og totalskader bilen. Og sit eget stakkels sind, der til stadighed er under den ultimative belastning af: nej, vi ved ingenting/prøverne duede ikke/vi må tage dem igen/alle har travlt/ingen tager ansvar i den uendelige sygdomssaga.

Og nu begynder jeg altså at kigge mig over skulderen efter den kutteklædte kosmiske hævner, der åbenbart har beef med mig og min familie.

Måske burde jeg rulle hele mit liv op. Sting for sting - og begynde at skrive breve til alle dem, der gennem tiden har gjort sig fortjent til en undskyld fra mig. Tror muligvis jeg ville starte med det utrolig søde par, jeg engang passede barn for. Gennem flere år hentede jeg Mie fra fritteren, og fulgte hende hjem, så vi kunne spise kage og læse Anders And (det var før 2100 spelt overtog verden), indtil hendes forældre trætte fik slæbt sig hjem fra job.

Needless to say; at jeg naturligvis glemte hende. Altså bare en enkelt gang.

Hvem ville du starte med at sige undskyld til?

5 kommentarer to “Den kutteklædte hævner”

  1. Maria Mienert 03. feb, 2012 at 18:06 #

    Ej Tine har slet ikke ord for alt det, der sker for dig og dine lige nu. Havde du været et sognebarn ville jeg læse Jobs bog med dig og tale om at det onde er udover vores forstand og at det ofte er tilfældigheden og meningløsheden, der er sværest at komme overens med.

    Jeg håber inderligt du har gode veninder og venner omkring dig til at tale om det hele og som kan forvisse dig om at livet stadig er godt og fremtiden fyldt af håb.

    Så ville jeg i øvrigt sige undskyld til fyren jeg droppede -mens han var på besøg fra Kbh – fordi jeg igen igen fandt sammen med min venindes storebror.

    • tinetholander 04. feb, 2012 at 15:30 #

      Ja, det føles også lidt som en periode af bibelske prøvelser, men heldigvis har jeg netop gode venner og veninder….

      Og halløj. Kender jeg fyren fra Kbh. Det lyder som en actionpacked weekend.

      • Maria Mienert 04. feb, 2012 at 16:57 #

        Godt at venner og veninder er der… Ellers var jeg blevet rejsende i omsorg!

        Ja du kender fyren og det var ikke mit stolteste øjeblik da jeg kyssede ham. Men der tager vi lige på en besked mellem dig og mig :-)

  2. City Chick 03. feb, 2012 at 17:06 #

    Det er en kliche, I know, men når bæ kommer i stimer, så kommer det gode også i stimer. Så bare rolig: Pludselig vender det hele og alt det gode vælter ind!

    Indtil da: Gode tanker til dig og dine!

    • tinetholander 04. feb, 2012 at 15:31 #

      Jeg står klar og er parat til at sætte ind på kontoen. Det er helt sikkert.

SKRIV EN KOMMENTAR