Tag Archives: fejre

Jeg giver en latte

13 jan

Tak fordi I stiller op med lykkeønskninger og teløkker, når nu man selv går rundt og er modelleret af spørgsmålstegn. I er sgu rare, er I. Personligt tror jeg, at jeg venter med at fejre beslutningen, indtil vi kommer et svar lidt nærmere. Gider faktisk ikke at sidde der med balloner og kransekage og så få en spand iskold fæces hældt i ansigtet, mens nævnet går rundt og stempler os: UEGNEDE. Men spændende er det. Og bliver det. Gys.

Jeg er generelt set et optimistisk menneske, men, men, men…… tre mennesker i et nævn, som jeg aldrig har mødt, skal vurdere os ud fra en stak papirer. Nuvel, der står fede ting såsom, hvor højt mit blodtryk er og mit anslåede tøjbudget pr. måned, men jeg har det sørendansemig stramt med, at kriblekrablerne på det papir er summen af mig. Som journalist kan du vel nærmest sige, at jeg lever af at fortælle historier om systemet, der ikke ordentlig kan rumme folk. Sådan for alvor. Og måske er jeg en alt for stor munduld?

Hvis systemet læser med, kunne du så ikke lige smide en mail. Hvordan går du og har det på overskudsbalancen, og skal vi ikke drikke en latte en dag? Jeg giver!

It’s my party

24 mar

Mit liv er én lang fest for tiden – eller måske nærmere en række af fester - fødselsdage, mærkedage og andet, der skal fejres. Og det kan man jo ikke tillade sig at være knotten over, eller kan man? For faktisk synes jeg, at det hele går en smule stærkt for tiden. Så stærkt, at jeg ligefrem kunne finde på at savne lidt flere hverdage med rubberkrellat (Ellens udvalgte stavelser i ordene ‘rugbrødsmad med makrelsalat’ ) og tom stirren på dumt tv. Alternativt en stor fed pauseknap. Desuden er jeg er skide bange for, at resten af 2011 bliver røvsygt, fordi vi har valgt at brænde alt krudtet af på årets første fire måneder. På trods af de mange fester er der dog én, som aldrig blev til noget.

Torsdag den 17. marts fyldte jeg 35 år, hvilket på ingen måder stemmer overens med min selvforståelse af kun liiiige nøjagtig at være trådt ind i de voksnes rækker (altså ikke konfirmationsalderen – trods alt). Barnefaderen var taget tidligt til Jylland for at kigge på noget biogas og nogle vindmøller, så jeg forsøgte at hente mig lidt fødselsdagsfeeling hos den to-årige.

Mig under morgenpuslesceancen: Det er mors fødselsdag i dag!

Ellen: Ellen osse fødselsdag, far ossse fødselsdag, allesammen fødselsdag – tænkepause – Ellen ha’ gaver.  

Og nogenlunde sådan foregik det. Hun har fødselsdag to dage efter mig – den 19. marts, så det er svært at insistere på det store mig-mig-mig-gilde lige midt i marts - og faktisk kan jeg helt selv komme til at glemme, at jeg har fødselsdag den 17. , fordi jeg planlægger lagkage, gaver og gæster til hende. Derfor spiste jeg ydmygt middag med mine forældre og faldt i søvn på sofaen kl. 21.00 i år.

Men det er sgu’ ikke i orden. Jeg gider ikke være en af den slags mødre, der altid skubber det sidste stykke kage over til ungerne med et opopofrene smil – vi kan dele, ka’ vi – og jeg gider ikke at være sådan én, der hjertens gerne donerer mine julegaver til mit barn, fordi det giver mig større glæde at se hende flå papiret af en pakke og bide i indholdet (eller papiret), end at få en lækker taske selv. Nix. Vi kan dele, kan vi. Så hermed et fødselsdagsforsæt på bloggen: Jeg vil fejres! Bare én gang i mellenm. Resten af mit livs fødselsdage må ikke drukne i det faktum, at jeg fødte verdens sødeste barn i umiddelbar nærhed af den 17. marts.

Heldigvis havde Klaus dårlig samvittighed over at være taget til Jylland for at kigge på biogas på min fødselsdag, så han inviterede mig ud at spise om fredagen. Til verdens bedste bøf, mmmmm….. Og så er det faktisk helt ok ikke at få sig egen fest. Tak, søde kæreste.

MASH