Vi har snart boet i det nye hus i fem måneder, og heldigvis føles det mere og mere som HJEM. Når jeg ligger i sofaen og putter med min hvilepuls (læs: nærdødsoplevelse) og Medical Night er det næsten som, jeg ikke har boet andre steder. Jeg pisser nu kun i bukserne hver anden gang hasselnøddetræet banker på køkkenvinduet og efter en ordentlig omgang stoledans, har billeder, plakater og malerier efterhånden fundet deres plads.

MEN – for der er et men. Man ved sgu, at man ikke længere bor på Østerbro, når man:

1. Går på gaden og tænker: Kuk. Kuk. Er jeg mon den eneste, der ikke har fået det der notat om et lokalt atomudslip? Hvad er jeg gået glip af? Hvor er I henne?

2. Kaffe er en pislunken drik uden mælk.

3. Det groveste brød, man kan købe hos bageren, er et trekornsbrød.  (Kære Emmerys. Livet er ikke det samme uden dine sindsygt overprized boller)

Det er sgu’ en stejl læringskurve sådan at flytte tilbage til forstæderne i et hus, og der er ualmindelig mange punkter, man skal igennem, før man kan kalde sig fuldbyrdet medlem af husejerforeningen. Det er jo ikke noget, folk går og kæfter op omkring. Eller en folder, man får smidt i postkassen (som for Guds skyld, er du sindsyg, skal stå ved skellet, er du vimmer). Jeg kan bare mærke det. Så jeg prøver mit bedste at blende ind. Hvilket bringer os frem til endnu en liste. Top fem over nye integrationstiltag i Rødovre:

1. Jeg har været i Lidl for første gang i mit liv. Jep -selvom jeg engang kørte med en taxachauffør, der insisterede på at forsøge at remse alle de Lidl-butikker op, han kunne komme i tanke om, har jeg faktisk aldrig været der før – Det har jeg nu. Mere er der vist ikke at sige til det! Fuck, det var en kedelige taxatur i øvrigt.

2. Barnefaderen er faktisk den, der har leveret det største bidrag til den fælles integration i denne uge. Han har købt et par træsko – og danset i dem. Jeg har brækket mig af grin. Ned i træskoene. Og nej, jeg skal ikke have et par. Satme. Så er det sagt.

3. Gav Ellen en pastil (impulshandlet i Lidl, jow, jow) og iagttog følgende fyndige frase komme ud af min egen mund: Skal du ha’ én til den anden hånd. Hva’ så momse?

4. Har kørt med trailer. Jeg lod bare som om, den ikke var der. Så var det slet ikke så slemt. Min far mente, det var en dårlig strategi, men jeg slog da ikke nogen ihjel. Så Ha! Et nul til mig.

5. Kan nu udtale spændende ord som omfangsdræn. Ved til gengæld ikke, hvordan det virker….nå, ja – det er nok fordi, det gør det ikke!!!!! Til gengæld kostede det over 70.000 kroner at få lavet. Efter gårsdagens bibelske vanvidsregn er kælderen i hvert fald lige så våd som noget vådt. Derfor står der i øjeblikket tre voksne mænd og hælder noget vand på vores hus i håb om at kunne fortælle os præcis, hvorledes de to drænmænd har formøblet vores formue. Håber fandmeraskmig, de var godt stive og noget med nogle lækre kællinger.