Hvor heldig har man lov til at være
22 aug
Det er svært at forstå, at man kan være så heldig. Og hvis det generelt er den følelse folk tager med fra deres bryllupsfester, begynder det pludselig at give mening for mig, når de ævler om, at de har lyst til at gøre det igen. Og igen og igen.
Midt imellem pisvejr og røvvejr - i en måned af lortevejr ramte vi en dag med solskin fra start til slut. Da festen sluttede kl. seks om morgenen havde vi to øl og et par flasker vin tilbage. Vi har udelukkende fået gode gaver. Dansegulvet var rygende. Bordplanen var vellykket. Og talerne var intet mindre end fabelagtige. Hver og én. Så meget kærlighed på et sted…..jeg bliver helt kvalm ved tanken. Men også helt ualmindelig taknemmlig. Tænk at gå igennem en hel dag, hvor alle dem, man holder af, er samlet på et sted og udelukkende siger lækre ting som: du er pæn, jeg elsker dig og her er en gave. (Endda selvom man (nødtvungent) synger en hæslig version af karaoke på dem allesammen.) Det burde være obligatorisk for alle at holde sådan en fest hver femte år. Verden ville blive et bedre sted. Der er sgu’ da ikke nogen, der går ud og forgriber sig på børn eller tæver folk til lirekassemænd efter sådan en dag her. Er der? Næppe!