Tag Archives: hus

Det er fedtet, men neutralt

20 apr

Oh why, oh why?

Og nej, denne gang er der ikke tale om fyrringer, men naturligvis noget andet virkelig vigtigt: Nemlig, shampoo.

Selvom der ikke er meget speltkusse over mig, kan jeg jo sagtens se fornuften i at leve neutralt. Eller i det mindste i at gøre et forsøg. Efter, jeg så en eller anden creme-dame vifte en forskrækket interviewer om næsen med en tom lotion og skingert spørge: Hvor tror du denne her creme er henne, når den ikke længere er i flasken?, og triumferende afbryde sig selv for at konstatere: Ja, i din krop, har jeg haft det bedre og bedre med mine tørre fiskeskel. Tanken om en liter parfumeret bodylotion, der skvulper rundt i mine blodårer, er simpelthen så strid. Og så er der naturligvis alt det med barnets hvide sarte porcelænshud, der ligner sidste skrig fra Marimekko ved den mindste snert af parfume.

Så vaskepulveret er neutralt, og kropsolien, og håndsæben og bla. bla. bla. Ja, og så forsøger jeg jo at gøre det samme med det stads, jeg vasker mit hår med.

MEN, kære shampoo-produktudviklings-mennesker, skal man virkelig vælge imellem sundt og godt? Er det enten eller?

Og så ville jeg lige høre: Er det strengt nødvendigt, at ens hår sidder kilet fast over hovedet som en gammel fedtet og lidt for stram strikhue, når man går efter produkter uden parabener og parfume. Nej, vent…jeg har faktisk også fundet produkter, der får det til at føles som bunden af et hamsterbur.

Og hvordan kan det egentlig være, at NEUTRAL altid lugter lidt af bæ, når det drejer sig om shampoo. Jeg havde måske forestillet mig noget mere….neutralt. Og så er vi ikke engang nået til balsamen, der muligvis er en endnu større udfordring.

Jeg ender som den panikslagne version af mig selv, der for tre år siden stod på en fødegang og forsøgte at fortrænge forestillingerne om en skide naturella fødsel, mens jeg hikstede: Give me drugs på jordemoderen. Siger det bare.

Hjem og boller

6 okt

Vi har snart boet i det nye hus i fem måneder, og heldigvis føles det mere og mere som HJEM. Når jeg ligger i sofaen og putter med min hvilepuls (læs: nærdødsoplevelse) og Medical Night er det næsten som, jeg ikke har boet andre steder. Jeg pisser nu kun i bukserne hver anden gang hasselnøddetræet banker på køkkenvinduet og efter en ordentlig omgang stoledans, har billeder, plakater og malerier efterhånden fundet deres plads.

MEN – for der er et men. Man ved sgu, at man ikke længere bor på Østerbro, når man:

1. Går på gaden og tænker: Kuk. Kuk. Er jeg mon den eneste, der ikke har fået det der notat om et lokalt atomudslip? Hvad er jeg gået glip af? Hvor er I henne?

2. Kaffe er en pislunken drik uden mælk.

3. Det groveste brød, man kan købe hos bageren, er et trekornsbrød.  (Kære Emmerys. Livet er ikke det samme uden dine sindsygt overprized boller)

Post-huskøb

15 jul

Post-huskøbs-depression. Jeg lider af post-huskøbs-depression. Bah…det er der da ikke noget, der hedder, siger du måske, men det er der. For jeg lider af det. Er helt sikker!

Alle mennsker har deres helt personlige krampe-alder. Tidspunktet, hvor de indser, at nu er det sgu’ ved at være oppe over. Med den der trampolinspringerkarrie (eller bare karriere), mand, børn, talje, formue….forstand – og går lidt i krampe. De ufrivillige forestillingers udløbsdato. Derfor ender vi kvinder med at sidde og tude ned i vores skidedyre Cosmo på en læderbetrukket barstol på vores 30 års fødselsdag, fordi vi havde en eller anden sindsyg idé om, at når vi var 30, ville vi have nået alt det der shit, vi nu har krampe i fissen over ikke at have nået.

Flashforward. Fem år senere. Hele pakken. Det ene barn, der var i bøssen (sorry honey) til mig, er i kassen, manden er fundet, jeg har et job, en cykel, en bil, et blomsterbed og et hus i forstæderne! Vi er næsten igennem det bibelske angreb af skvalderkål i haven, og når den ene lille bitte lampe i kontoret er hængt op, er to-do-listen vist også ved at være barberet ned. Og hvad så?

Teoretisk kunne jeg lade være med at foretage mig flere ændringer i mit liv. Ever. Bare sætte mig ned på min røv og lade den gro. Bliver seriøst nødt til at sætte en omgang kulørte fremtidsvisioner over. Nægter altså at skifte navn og udvikle unaturlig interesse for afrikansk kultur – evt. begynde at danse til bongotrommer i gymnastiksal sammen med andre overvægtige hvide kvinder hver torsdag.

De der forestillinger om mænd og børn og hække er vel nærmest noget jeg har arbejdet på, siden jeg var 15. Og nu har jeg altså brug for nye – akut. Forslag modtages.

Kommentarfeltet er åbent. Forslagskassen er tom.

 

Havesitter og vandladning

9 jul

Når man bliver husejer, tænker man ikke nødvendigvis over, at man også bliver haveejer. Eller i hvert fald ikke, hvor meget, man bliver haveejer. Slet ikke når man køber hus i december og først opdager, at man har en terrasse i februar. Surprise! Dér kom du snigende.

Nå, men vi har så købt Rødovres næststørste have (der være en eller anden idiot, der er dummere end os) og er i den grad blevet ejere af noget botanik. Det er desuden den matrikel med absolut mest plante-værk på. Ifølge min svoger, der engang har været på havekursus, findes der forskellige stilarter indenfor haver.  Den tidligere ejer gik vist efter noget trolde/fjeld/så-mange-planter-som-muligt-på-virkeligt-lidt-plads/fuck-jeg-er-blevet-væk-hvor-er-mit-hus-stil. Så vi har skåret og båret væk, skåret, båret, skåret, båret – bla. bla. bla.

Hvis nogen skulle komme på den fabelagtigt økologiske idé at forære os et lille træ, der kan vokse i takt med vores kærlighed eller et eller andet crap, vil jeg bede dem tænke sig grundigt om. Der er lussinger i luften. Til gengæld du må gerne tage noget med, når du går. Et træ, en busk, en blomst – Hvad som helst. Så slipper jeg for endnu en tur på genbrugspladsen.

For tre måneder siden jeg var lykkeligt uvidende om, hvor ualmindelig meget virkelig hårdt arbejde, der ligger begravet i sådan et borgerligt vildnis. Min ryg og mine arme siger, at de der havetyper, der påstår, at deres forhave lugter af zen og meditation, ikke har rullet 17.000 kvm2 rullegræs ud over halvdelen af Rødovre. Eller fordelt 12 tons jord nedenunder.

Og ikke nok med, at det er hårdt. Det er er jo også pikkebesværligt. Derfor er jeg nu i aften havesitter. Rullegræs skal nemlig vandes. Jeg har tjekket DMI atten gange i dag, og folk ringer og lykkeønsker mig, når det begynder at regne. Og jeg kan godt sige jer, at I Rødovre burde det regne nu! Det gør det ikke. Derfor er jeg hver time ude og flytte på vandedimsen, så alt er vådt og godt i haven.

Oh well – har lige fundet et par popcorn i min bh, og der er Roskilde-tema på DR2. Livet er skønt.

Tilstandsrapport fra forstæderne

7 jun

Det er sgu’ en stejl læringskurve sådan at flytte tilbage til forstæderne i et hus, og der er ualmindelig mange punkter, man skal igennem, før man kan kalde sig fuldbyrdet medlem af husejerforeningen. Det er jo ikke noget, folk går og kæfter op omkring. Eller en folder, man får smidt i postkassen (som for Guds skyld, er du sindsyg, skal stå ved skellet, er du vimmer). Jeg kan bare mærke det. Så jeg prøver mit bedste at blende ind. Hvilket bringer os frem til endnu en liste. Top fem over nye integrationstiltag i Rødovre:

1. Jeg har været i Lidl for første gang i mit liv. Jep -selvom jeg engang kørte med en taxachauffør, der insisterede på at forsøge at remse alle de Lidl-butikker op, han kunne komme i tanke om, har jeg faktisk aldrig været der før – Det har jeg nu. Mere er der vist ikke at sige til det! Fuck, det var en kedelige taxatur i øvrigt.

2. Barnefaderen er faktisk den, der har leveret det største bidrag til den fælles integration i denne uge. Han har købt et par træsko – og danset i dem. Jeg har brækket mig af grin. Ned i træskoene. Og nej, jeg skal ikke have et par. Satme. Så er det sagt.

3. Gav Ellen en pastil (impulshandlet i Lidl, jow, jow) og iagttog følgende fyndige frase komme ud af min egen mund: Skal du ha’ én til den anden hånd. Hva’ så momse?

4. Har kørt med trailer. Jeg lod bare som om, den ikke var der. Så var det slet ikke så slemt. Min far mente, det var en dårlig strategi, men jeg slog da ikke nogen ihjel. Så Ha! Et nul til mig.

5. Kan nu udtale spændende ord som omfangsdræn. Ved til gengæld ikke, hvordan det virker….nå, ja – det er nok fordi, det gør det ikke!!!!! Til gengæld kostede det over 70.000 kroner at få lavet. Efter gårsdagens bibelske vanvidsregn er kælderen i hvert fald lige så våd som noget vådt. Derfor står der i øjeblikket tre voksne mænd og hælder noget vand på vores hus i håb om at kunne fortælle os præcis, hvorledes de to drænmænd har formøblet vores formue. Håber fandmeraskmig, de var godt stive og noget med nogle lækre kællinger.