Tag Archives: jul

Har det godt, send flere penge

2 jan

Endelig fik jeg taget mig sammen til at omdanne mine tanker til faktiske ord i faktiske sætninger og tilmed skrive dem ned. Og jeg vil endda mene, at det er store sager her på dagen, vi kunne kalde: lorte-brunnæse-på-en-arbejdsgiver-dag med efternavnet: jeg-burde-med-al-tydelighed-have-været-en-fridag.

Ja, altså det er jo ikke fordi, der er sket noget særligt – vi har bare holdt ferie. Helt og aldeles. Og sikken én. Efter alle kunstens regler (tror jeg – fik ikke lige læst op på dem).  Juleaften var lige nøjagtig lige så hektisk, som den plejer at være i storfamilien. Gavepapiret fløj os om ørerne, maden stod os ud af ørerne, og ungerne kunne fylde en container med småt og brændbart på den nærmeste genbrugsplads efter høsten. Ellen og hendes kusine fik desuden hvert et prinsesse/polyester-drøn af en kjole og resten af aftenen gik med at panikke over, om én af dem ville antænde ved at læne sig op ad juletræet. Der røg den sidste indbildte forestilling om at være sådan én Krea-trælegetøjs mortype. Men hva’ fanden….Ungen var så eksalteret, da aftenen var forbi, at hendes lille krop blev ved med at dreje rundt i sengen som en kebab-spyd – indtil min mor lagde sig på hende. Barnefaderen var sur, fordi han havde glemt, at han er blevet voksen – og forældre - hvilket i korte træk betyder, at man skal lære at glæde sig over alle de gode gaver ens afkom åbner, mens man undgår at skæve til det, der knap kan betegnes som en bunke med ens eget navn på.  Og helt på vanlig vis er jeg nu kommet i tanker om alle de ting, jeg ønsker mig. Så gik den jul.  

Nytårsaften fulgte vi også traditionerne og tog på ødegård i det svenske. Sammen med 14 andre. Det er en stor ødegåard, fik jeg sagt det? Sverige viste sig fra sin bedste side og dækkede alt i fint og spøgelsesagtigt lag af rimfrost og spyttede endda en smule solskin i puljen nytårsaftensdag. Drengene kastede sten i søen, pigerne slog med håret og Ellen væltede i vandkanten. Det var ren svensk skov-idyl. Og ja, den hjemmebagte kransekage var lidt klistret, og ja, vores quiz stank (der var ikke et øje, der anede, hvad fanden vi snakkede om), men ihhh…hvor var det altså hyggeligt alt sammen.

Så skål sgu! Og godt nytår. 2012, din skøge, jeg er klar.

 

 

Julehormoner

26 nov

Barnet og jeg har kreeret årets adventskrans helt selv i går aftes. Hep, hep (ros mig….). Er nu mest bange for, at hun sætter tænderne i den i et ubevogtet øjeblik.

Jeg følte mig lidt hormonelt forstyrret i går og blev hele vejen gennem Rødovre Centrum forfulgt af en ubændig trang til at købe alt kørt ind i nisser og jul. (Skal hilse at sige, at de ikke sparer på julegejlet i forstæderne.) For barnets skyld. Fordi det er hyggeligt at fortælle hende om sne, snemænd, juletræer og nissegaver. Og se, hvordan øjnene tindrer, og benene ufrivilligt begynder at spjætte af glæde. Jeg ved, at jeg er godt i gang med at skubbe helvedes porte langsomt op, og at det vil ramme mig med uforudset styrke næste år, hvis jeg kammer alt for meget over, men hvordan kan man ikke have lyst til at rulle sådan en lækker lille pølse ind i et tæppe af julemekka. Og indtil videre fatter hun heldigvis stadigvæk så lidt af julen, at jeg ikke har kunne få hende til at ønske sig andet end en gammel avis i julegave. (Men hun er meget intelligent. Det er hun..)

Glædelig første advent til alle i morgen.

Nattefrost og paranoia

11 okt

Nattefrost. Virkelig?

Goddag sweatre, uldsokker og smæk på naturgassen. Halløj varmeregningsparanoia, (har lige set indslag om en familie, der fik et girokort på 220.000 fra elselskabet. De vil gerne have deres penge. NU.), og so long til sommergarderoben. Også et gensyn med fiskeolie, d-vitamin og høj efterårssol. Dav, dav til den sødmefuldt ventede kampzone, de kalder Deichmann. Stedet, hvor man sammen med 400 andre børnefamilier for første gang oplever at blive mæt af dage, mens man forsøger at regne ud, om ens afkom vokser en eller to skostørrelser i løbet af sæsonen. Hej vanter, forfrosne fingre og et månedslangt slagsmål med unavngiven kollega om, hvorvidt vinduet skal være åbent eller lukket.

HALLOOOOO gløgg og julefrokost.

Tror, jeg vil forkæle mig selv med et nyt tørklæde. Og en frakke. Og et par virkelig dejlige støvler. Om 18-19 år, når vi har fået gnavet lidt mere af vores gæld, i hvert fald.

Det gode ved små børn er (også), at de har hukommelse som guldfisk. Så Ellen kan, ifølge hende selv, ikke huske et klap af hverken vinter, jul eller flyverdragter. Derfor får jeg igen – endnu en gang – mulighed for at introducere juletræ, snemænd og kalenderræs, konfekt, pejs og kælketur for en begejstret og letimponerbar sjæl.