Tag Archives: kærlighed

Uskønt og med åben mund

31 jan

Indrømmet. Måske tudede jeg lidt mere end de fleste nybagte mødre, efter Ellen blev født. Måske fordi jeg var så forvirret, at mit hoved permanent snurrede rundt på mine skuldre. Men hver eneste gang hun voksede ud af en body eller hoppede fra str. 56 til 62 stod jeg og vrælede uskønt på barnet. Med åben mund og en rørstrømsk lille knude poetisk placeret i halsen, mens jeg med ceremoniel nøjagtighed foldede alle de bitte små stykker tøj sammen og lagde dem i en pose.

Jeg fattede aldrig selv hvorfor.

Da jeg gik i seng i går aftes, havde skinken sneget sig ind under min dyne, og mens jeg med møje og besvær fik tilranet mig små 25 cm seng og lignende mængde dyne, opdagede jeg pludselig, at når vi ligger der, næse mod næse, er hun kæmpe stor. Lang – og langt fra at være det barn, der for et øjeblik siden lå i min mave. I morgen starter hun i børnehave, og nu får jeg lyst til at tude igen. Uskønt og med åben mund.

Og jeg fatter stadigvæk ikke hvorfor.

Det er vel en god ting at børn vokser, ing?  Og holder op med at skide i bukserne og sådan. Og det er jo ligefrem sådan, at hun står overfor at flytte i egen lejlighed og få sig en profil på scor.dk.

Måske har jeg altid været lidt bange for, at hun ville vokse sig mindre sød. Og at min kærlighed til hende kun kan blive mindre. Hvad ved jeg. Måske er det sandt?

Så hjælp dog lidt til for fanden

11 aug

Über, mega sej kjole, som jeg virkelig glæder mig til at have på – tjek.

Duge – tjek.

Bestik – tjek.

Sprut, vin, Gajolshots, champagne, mere sprut, mere vin, Redbull, Fisk - tjek.

Bryllupstale – not so much.

Kan I huske den der leg, hvor man skrev en sætning på et stykke papir. Foldede det, så sætningen ikke kunne ses, og lod papiret gå videre rundt om bordet? Så skrev den næste person videre ud fra et enkelt lille efterladt ord, og til sidst havde man skrevet noget genialt. Eller virkelig uforståeligt. Fifty-fifty chance. Skulle vi ikke prøve det med min tale til barnefaderen? Trænger virkelig til noget inspiration. Det er jo ikke sådan, at I kan fortælle mig præcis, hvordan eller hvorfor jeg elsker min kæreste – den er jeg med på, men helt ærlig…. hele det der koncept med at skulle nedfælde min kærlighed, mit forhold, min familie, mit liv i én lille bitte tale med noget så simpelt som ord…måske er det bare mig, men det er sgu’ da lige til at få skidepine over. Det kan man da ikke. Kan man?

Okay – er du gift, elsker du nogen og har du holdt en tale for dem? Så du kunne du måske eventuelt være så sød at sende mig den bedste sætning, den mest rørende sekvens, det sted, hvor hele festsalen istemte fælles krampegråd. Bare til inspiration…. HJÆLP FOR FANDEN!

Advarsel: Ganske vammelt børneklæbrigt indlæg

20 jul

I Danmark får de fleste kvinder deres nyfødte børn op på brystet umiddelbart efter fødslen af grund - og i dagene efter baby Ellen blev født, skal jeg love for, at vi hørte meget om hud-mod-hud-kontakt med spædbørn. Hvordan det sænker babys stressniveau, stimulerer mælkeproduktionen og vist endda noget med blodgasser (som jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvad er – jeg kan tage fejl. Var helt druged up. Måske sagde de bare blodtryk? What ever…) Derfor blev vi også anbefalet at have masser af hudkontakt med den lille smølf, da vi tog hjem fra hospitalet, og amningen jo som bekendt stadig ikke fungerede. Vi skiftedes derfor til at have en nøgen lille frikadelle liggende inde under skjorten i de første spæde uger – én gang om dagen. Dengang føltes det en smule pligtagtigt, da der var utrolig mange ting, vi skulle huske at hive i, holde i, dimse med, vaske osv.

De fleste forældre vil sikkert have en idé om, hvad jeg ævler om – resten af jer, vil muligvis lede efter en skraldespand til at knække jer i. MEN: det er stadigvæk fantastisk at have nærkontakt her to år efter. Muligvis endda vanedannende. Og her tænker jeg ikke for hende, men for mig! Det kan muligvis bedst beskrives, som den varme, der spreder sig i ens krop, når man har sukket. Helt nede fra tæerne og ud i næsetippen. Eller den taknemmelighed ens krop føler første gang, man smider sig i egen seng efter fjorten dage på et udtrådt liggeunderlag i et mugget telt. Ren og skær: ahhh…….

Og når man har sommerferie, opdager man, hvor mange knus, trøstere, puttere, nusere, man til daglig går glip af. Derfor overvejer jeg en af følgende muligheder:

1. Kan jeg mon tage hende med på arbejde og skjule hende i skrivebordsskuffen, når ferien slutter? Tage hende frem  en gang i timen til en bjørnekrammer? Og så tilbage med en kiks i hver hånd?

2. Nogen, der ville se skævt på to-årig med job? Hun er glad for at rydde op. Det er journalister ikke. Det giver da god mening. Ikk?

Åh gud. RUN Forest, run! Nu bliver hun nostalgisk og begynder at dele babybilleder…..Lille orm