Tag Archives: kønsroller

I dagens anledning: Vred!

8 mar

Glædelig kampdag, speltmødre, karrierekoner, bitre fisser, møgsvesker og vedhæng

Personligt har jeg tænkt mig at fejre dagen ved gylpe lidt gammel mavesyre ud over Pelle Hvenegaard og det jammerlige boligprogram, han er blevet vært for på TV2. Hvis du ikke allerede har set det, kan jeg berette, at det føles som at få smurt tandpasta på øjenæblerne (skulle jeg mene). Se det dog! Der er intet som en god forarger.

I al sin enkelhed udspiller programmet ‘Herre i eget hus’ sig efter følgende skabelon: Pelle og belejligt uforskammet designer tager på besøg hos par. Mand græder fine salte tårer over, at han i 15 år ikke har haft interessen/viljen/modet/bollerne til at sige til damemennesket, at han ikke bryder sig om den måde, hun har indrettet deres fælles hjem på.  Det håndterer Pelle og belejligt uforskammet designer ved at smide kranen ud, smadre alle hendes ting 0g ræbe højt. Herefter indrettes hjemmet på ny med såkaldte ‘mandeting’.

Og hvad er der så galt med det? Jo, ser du….ALT.

Lad os et øjeblik glemme, at kvinder i serien er reduceret til galninge, der i gentagne anfald af ren ondskab kvæler deres undersåtter (mand og børn) i nips. Eller som Pelle så fyndigt formulerer det: Denne DAME har i årevis holdt denne MAND som gidsel i et fængsel af romantik. Nå, for søren, kunne man sige. Er hans arme faldet af, så han ikke kunne række poten i vejret? Eller vi kunne undre os: Og nu vælger han at lade Pelle Hvenegaard fortælle konetøjet, at han ikke bryder sig om det?? Hvor mandigt. Men det gør vi ikke. Det spørger vi ikke om.

Lad os i stedet fokusere på, hvem fanden programmet er rettet imod? I dette skarpt optrukne hjørne af tv-virkeligheden, hvor mænd er nogle klynkerøve, der efter 15 års undertrykkelse får andre til at sige deres mening højt, og kvinder er nogle manipulerende kællinger med kvalmende smag – i dette hjørne, hvor rigtige mænd bøvser, klør sig i røven og smækker et skateboard op på væggen som pynt, har jeg liiidt svært ved at få øje på modtageren. Kan mændene godt lide at blive castet som svagpisser GONE røvhul?

Børn? Der er selvfølgelig børn tilbage? For er der andre, der gider at glo på det tegneseriebillede af mænd og kvinder?

Det giver ca. lige så meget mening som Henrik Byager, der i dag forsøger at forklare, hvorfor det stadigvæk primært er kvinder, der står for madlavningen i hjemmet:

“Kvinderne er bedre til at finde ud af, hvad man skal have at spise, til at købe ind og til at lave mad. Hvis de overlader det til manden, gør han det hele forkert, og det finder kvinderne sig ikke i,” siger Henrik Byager til jp.dk

Og voila: Således er manden fritaget for ansvar. Vi (kvinder) kan jo bare lukke arret og spise de brændte frikadeller uden tilbehør. Ellers bliver den sarte mand såret og holder op med at handle.

What women want

19 dec

For noget tid siden interviewede jeg en mand ved navn Erik Holm. Og et øjeblik efter holdt hans makker, Lars Henriksen, et glimrende oplæg i det kvindenetværk, jeg er medlem af. Sammen har de skrevet bogen Manddomsprøven – Powerkvinderne kommer. Lars og Erik mener nemlig, at vi befinder os midt i en kønsrevolution – at der er ved at ske et skred i de klassiske kønsrollemønstre, hvor kvinderne ikke længere vil nøjes med at folde deres lakerede fingernegle om familiens beslutninger, børnenes opdragelse og et 8-16 job. De vil også være bedre uddannede, tjene flest penge og have større titler. Og for en del lykkes det endda.

Og hvad så, ville mange af de seje netværkskvinder vide? Hvad er problemet? Så er det vel bare blevet mandens tur til at se på?

Sådan som jeg har forstået bogens tema, problematiserer de to forfattere egentlig ikke udviklingen, men de stiller efter min mening et relevant spørgsmål: Hvor efterlader det mændene, når kvinderne pludselig slår deres folder på klassiske maskuline dyder? Klassiske identitetsdannende dyder, vel at mærke. Hvem skal de være, hvordan skal de være, og hvor skal de være det henne?

Jeg anede ikke, at vi stod midt i en revolution. Tværtimod troede jeg, at vi begravede al modstandskraft i 80′erne, hvor den sidste ebbede ud i et langsommeligt suk. Men problematikken vækker alligevel en vis genklang i mine øren. Jeg tror, det er den, der har fået adskillige af mine veninder til jævnligt og konsekvent at brokke sig over manglende initiativ, gennemslagskraft, og kapow hos deres søde mænd. Dem, der rigtig gerne vil hjælpe til med rengøringen, men altså lige skal have udpeget pelsen på toilettet, før de svinger kluden. Det er fint, at de gerne vil hjælpe, kunne de ikke også tage noget ansvar? For vi drømmer altså både om kapow og fortrolighed med Ajax. ’Og jeg gider sgu da ikke være gift med en au pair, vel’, sagde en unavngiven kvinde engang til mig. ‘Sådan én, der skal have udpeget sine arbejdsområder. ‘

Jeg kan godt mærke, at jeg er på vej til at stikke poterne ned i en afgrundsdyb krukke fuld af håndmadder, meen….. det er vel ikke kun mændenes problem, er det? For hvad er det egentlig, vi moderne kvinder gerne vil have? En mand, der er ekstremt mandig, mens han går på barsel, tager initiativ til opvasken og gør os stolte på arbejdsmarkedet, mens vi er ekstremt feminine på barsel over opvasken oppe på karrierestigen? Kan det lade sig gøre? Hvad nu, hvis der slet ikke er nok mænd, der kan finde ud af alt det, og kan jeres mænd? Har vi trådt dem så meget under fode i vores egen frigørelsesproces, at vi slet ikke gider at have noget med dem at gøre længere? Og hvis problem er det?

Jeg har ingen svar. Kun spørgsmål.

Et af dem lyder: Hvis vi tog smøgerne og sprutten fra Don Draper og sendte ham seks måneder på barsel i forstæderne, ville vi så stadig sukke inderligt ved synet af hans brylcremesfriserede garn?

 

Skal vi lege husmor?

23 nov

Selvom flere læsere af bloggen påstår, at de får lange patter (igen, jeg beklager virkelig meget) af kvindediskussioner, kan jeg ikke lade være med at kaste mig ind i denne her. Jeg har længe vidst, fornemmet, oplevet og hørt, at vi danske kvinder hylder et romantisk 1950′erligt husmoderideal – og ja, det var delvist derfor, jeg skrev Din Mor-manual. Men her er beviset så. Fra de ellers så moderne svenskere, som jeg troede havde gjort feminisme hipt.

Uddrag fra artiklen ‘Det rigtige Moderskab står derhjemme’ af Louise Vogdrup-Schmidt, Information.

I Sverige har en ny stor undersøgelse blandt kvinder vist, at halvdelen ønsker at blive hjemmegående. Selv om frigørelse og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i Sverige har fulgt samme tidslinje og udvikling som i Danmark, er der sideløbende med karrieren også et ønske om livet som husmor.

»At være hjemmegående er jo selve drømmen!« skrev en respondent til undersøgelsen, som blev udført blandt 9.000 kvinder af den svenske medieproducent Familjeliv Media.

Undersøgelsen viste, at 53 pct. af de 18-29-årige kvinder ønskede at gå hjemme, mens det kun var 40 pct. af de 30-44-årige, der ønskede at blive husmødre. Blandt de 45-59-årige var det 45 pct., der havde drømmen om en husmorkarriere.

Læs hele artiklen her.