Tag Archives: lære

Og hun vendte aldrig tilbage

7 feb

Forleden havde jeg midt mellem dumplings og japansk the (Kung Fu Bar – sejt navn, god mad) en diskussion med nogle dejlige damer fra mit arbejde. Om teenagere og sex – og om den slags mødre, som man på en eller anden måde godt kunne fortælle ting uden, at det blev pinligt. Dem, der sagde pik med samme myndighed og naturlighed som æble og arbejdsmarkedsreform. Sådan én havde jeg ikke.

Mine kollegaer gav udtryk for, at de syntes, det er lidt naivt, at jeg satser på at blive en af dem – og her mener jeg ikke nødvendigvis på venindemåden. Jeg anser det vel nærmere for mit job at sætte skinken ind i, hvad der foregår på den anden side hormonforstyrrelserne og den urene hud. Altså engang selvfølgelig. ‘Hun gider ikke at høre det fra dig,’ sagde en af damerne og mente, at jeg ville blive kylet ud af teenageværelset, hurtigere end jeg kunne sige menses. Og måske har de ret. Det kan godt være, at der er ord, man bare ikke bør høre sine forældre sige.

Men så kunne man i går læse i flere medier, at piger, der kysser drenge stadigvæk bliver kaldt billige, mens drengene får en high five og et YEAH!  Desuden kan man læse at: ‘Piger skal have langt hår og gå i kjoler, mens drenge, der går i lyserødt tøj, går for tæt på andre drenge, viser følelser eller har feminine træk, opfattes negativt som bøsser.’

Really? Jeg troede ganske naivt, at vi begravede alt det lort i et hjørne af 70′ernes skolegård. At børn i dag var meget mere rummelige….Åbenbart ikke!

Jeg husker det som ét langt mareridt at finde hoved og hale i alt det der, da jeg var barn. Og selvom jeg havde masser veninder at tiske med, var der jo ikke nogen af os, der anede en skid. Og skolen var altså ikke til megen hjælp. Vores klasselærer gik og smækkede kraftigt med døren, første gang drengene fnes i seksualundervisningen – og hun vendte aldrig tilbage. I hvert fald ikke til emnet.

Men hvis det ikke er mig, der skal fortælle min pige, om de stride tøser med pegefingeren, om at kysse for mange eller for få, hvem skal så?

Pludselig får jeg lyst til at råbe: It’s a jungle out there og bygge et fint lyserødt Rapunzeltårn.

 

Volapykpjok

5 nov

Indlæg nr. 100 på bloggen, som på ‘Ikke et ord om baby’ vil blive fejret med facebookfolkets hadeobjekt nr. to: Hør, mit barn har sagt noget sjovt! (Etteren er naturligvis: Se, mit barn er skide cute)

Jeg hader, når folk taler pibebabysprog til deres børn. Lærer dem at sige futtog, eller konsekvent kun omtaler sig selv i tredje person. ‘Moar kommer lige om lidt, lille kaptajn.’ Ja, ja. Du kunne jo også bare sige jeg. Derfor er jeg den første til på en venlig, men insisterende måde at rette Ellen, når hun får sproget galt i halsen. Hun er lavet af to journalister - hvordan kan hun andet end at komme til at holde af det danske sprog. Det skal jeg sgu nok sørge for. Men der er enkelte fraser, som jeg simpelthen ikke kan få mig selv til at rette på, fordi det lyder så skide sødt. Og således lærer hun os at tale og ikke mindst omvendt.

Hos os hedder bare tæer derfor nu: Alene tæer… (Arhmen, der er sgu’ da godt tænkt)

Og når man griber en bold, råber man angiveligt ANGRIB! (Efterfulgt af stort klonk, når den rammer hende i panden, fordi de små arme simpelthen nægter at koordinere den bevægelse endnu.)

Pingu, kommer aldrig til at hedde andet end gammel Ginger (fordi det var det første, hun kaldte ham)

Når vi har børstet tænder, spyller vi. Spytte/skylle…get it.

Nå, men hvis I en dag møder mig og ikke fatter en hat af, hvad jeg siger, har min kærlighed til mit barn muligvis overskygget min kærlighed til sproget helt og aldeles.

 

 

Hvad jeg har lært af at have et barn

18 sep

Ja, man lærer utrolig meget af at få børn. Faktisk findes der mennesker, der mener, at man intet ved, før man har gensplejset sig selv  – at det er en tønde fuld af lort, er noget helt andet, for det er sandt. Man lærer da ting, man ikke vidste før.

Her er top fem over ting, jeg har lært af at have børn:

1. at inseminere en hest…..så tager man lige lidt vaseline og smører på skedeåbningen, før man jager hele hånden ind og roder efter livmoderhalsen. Jep, ‘Dyrene på landet’ er sgu’ ruralrealisme på allerhøjeste plan. Havde nok forventet noget a la: Her er en pony, den er sød, men jeg skal love for, at de er gavmilde med detaljerne. Og virkeligheden.

2. Hypokondri er en tilstand, man i den grad kan overføre på andre. I særdeleshed, hvis de er ens afkom. Der findes ikke en sygdom, som jeg ikke har frygtet, at Ellen har fejlet. Og her taler vi inklusive den sorte død. Jeg er muligvis helt personligt grunden til, at den borgerlige fløj vil indføre brugerbetaling hos lægerne.

3. Pølser er noget, man spiser. Lort er noget, man laver. Ellers bliver det simpelthen for svært. Med al den snak om pølser og lort.

4. Ris og børn er en virkelig dårlig kombination – og lige gyldigt, hvor hårdt man prøver ender de i, over, under, på, henne om hjørnet, rundt om, under og nedenfor. Husk derfor ekstra drikkepenge på thairestauranter.

5. Børn er virkelig utroværdige, og hvis man spørger dem om ting, man ikke selv kender svaret på, må man altid kalkulere med sandsynligheden for at blive røvrendt. Ellen har fx altid leget med Veronica, ikke sovet til middag og leget med legoklodser i vuggestuen. Hver dag. Også de dage, Veronica er syg, og de har været på tur hele dagen. Det tegner til at blive nogle spændende teenageår.

 

 

3.