Tag Archives: pige

Meget små damer i bar røv

22 mar

Den tre-årige har fået nye interesser. Eller helt nye er de sådan set ikke, for det er en tendens, der er kommet snigende langs panelerne over en længere periode. Hun har altid været lidt af en tonser. God fysik, prægtig appetit…og et godt højre hook. Barnefaderen kaldte hende ’lillebitte tykhovedet øgle’ da hun var tumling, fordi hun muligvis er det enste menneske i verden, der kan stå stille og stiv som en kæp og pludselig, BANG! vælte over sin egne fødder og knalde hovedet ned i det nærmeste bordhjørne. Hun græder dog aldrig. Og det kræver ikke mere end en let hovedrysten, før hun er videre. Fuld fart frem.

Således er prinsesser, lyserød og polyester et forholdsvis nyt begreb i vores univers. Og jeg var næsten begyndt at tvivle på, om det nogensinde ville dukke. Men det gjorde det. 

Når jeg lægger make up om morgenen kravler hun pludselig nysgerrigt op på sin lille skammel og rapser, hvad hun kan, inden jeg opdager det. Og så pensler og maler hun alt, hvad hun kan. Og hun er ennda begyndt at bede om at få neglelak på – ligesom dig mor, siger hun på den der jeg-ved-da-godt-du-overhovedet-ikke-kan-stå-for-det-måde. 

Og er der så noget galt med det, spørger du måske? Næ, eller jo…eller jeg ved det ikke. Jeg ved godt, at hun leger, når hun pynter og prinsseser den, men det føles fælt naturstridigt at lade en tre-årig gå med neglelak, selvom jeg naturligvis ikke kan lade være med at give efter. Er det ikke lige lovligt tøset, kvindeligt, voksent? Og skal hun virkelig stoppes ind i den maskine allerede nu?

Nu er vi jo ikke ude i en noget a la de der crazyass-idioter fra den anden side af Øresund, der fik den friske idé at sløjfe begrebet køn helt og aldeles. Mere noget med at holde hende ‘uskyldig og ren’ så længe som muligt. Ligesom dengang, hvor man ikke anede, om hun var en pige eller dreng medmindre, man tog bleen af hende.

Jeg kunne aldrig drømme om at købe minikopier af kvindetøj til hende, og jeg vil hellere have skåret næstetippen af end at købe en bikini i str. 104. (sygt, blev der sagt) Næ..lad os bare holde os til unisex-bamser, elefanter og bar røv i en rum tid endnu.

På den anden side må hun jo gerne vide, at hun er en pige. Og ja… så er det da egentlig også lidt svært at fortælle hende, at hun ikke skal falde for den slags røvsygt bling og lir, mens jeg selv kører det rundt i masken.

 

Onde, onde mor

28 mar

I morges gjorde jeg noget, jeg sikkert ikke burde sige højt? Jeg lavede rottehaler på Ellen-barnet, mens hun råbte og skreg og viftede med armene.  Men det fik mig ikke til at stoppe. Næ… jeg lod bare som om, at det er helt almindeligt, at mødre bestemmer den slags. Punktum. Egentlig tror jeg jo på hendes ret til at bestemme selv, det er jo hendes hår - det ville bare være meget nemmere, hvis hun besluttede sig for at være lidt mere som mig. Eller for at give efter for mit pynteflip og gå i vuggestue med elastikker og små spænder i håret hver dag. I stedet råbte hun. Og lagde Pipi for had, da jeg desperat forsøgte at bringe hende ind i mikset.

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men da jeg fik en pige, forventede jeg nok, at hun både ville ligne mig og være som mig. En lille-bitte mig-klon. Jeg elsker at sysle, holde orden og for nylig har jeg endda genopdaget perlepladen. Kort sagt, er jeg nok en forholdsvis rolig type. For det er piger jo, ikk?

Ellen ville med sikkerhed æde perlerne – alternativt sprede dem ud over hele gulvet, hvis jeg lod hende røre dem. Hun kravler, løber, råber, kradser og er vist det, man kalder et fysisk barn. Eller sund og rask! Hun er skide ligeglad med kjoler, og spænder overlever kun ganske kortvarigt i hendes smukke røde hår. Og lige midt i fjæset ligner hun sin far. Som i virkelig meget! 

Jeg ved godt, det er mig, den er galt med. For hun er en perfekt lille trold, som man kun kan elske, men der er altså en lille politisk ukorrekt stemme inde i mig, der opponerer imod, at hun ikke ligner mig mere.  Og nogle gange forsøger at stoppe hende ned i en alt for lille kasse lavet af mine forestillinger om, hvordan hun burde være mere som mig. Kender du det? (Please, bare et enkelt ja.)

I virkeligheden strider det jo helt og aldeles imod min overbevisning, og jeg minder hermed helligt mig selv om at lade verdens sødeste Ellen, være verdens sødeste Ellen. Men eller uden rottehaler.  Så vil jeg koncentrere mig om at være mig.