Tag Archives: sommerferie

Fnac, fnis

26 jul

Grundet Foer-misseren slæbte jeg min solbrændte røv ind i det portugisiske imperium Fnac, der udover det tåbelige navn vel bedst kan oversættes til en oversized Fona med bøger. Og en café. (Fnac? Seriøst. Det må da lyde tåbeligt på alle sprog.) Nå, men jeg forsøgte at følge Lise og Jonnas gode råd, men, men, men der var grænser for selv Fnacens engelsksprogede litteraturafdeling og således VUPS så jeg mig selv suget ind i et fortidsdrama af klassisk karakter. (Oh yes, I did) Min veninde lektor Lønsmann bistod pr. sms, at hende Miss Austen burde være til at komme i nærheden af på originalsprog.

20120726-132342.jpg

Damn, Sense and Sensebility ville være en kort historie, hvis de havde annulleret taburiseringen af rundt regnet samtlige emner i 1811 og besværet sig med at tale med hinanden. Derfor pløjede jeg mig også igennem halvdelen af bogen med et let tilbageholdt åndedræt i ren og skær irritation: Ja, så spørg ham dog, om I er forlovede, SPØRG ham da, sp…ja, det synes jeg da, du sku´, nej ved du hvad trunte, det er altså helt i orden liiige at høre ad – skal vi giftes eller hvad?

Medmindre Jane Austen havde et liberalt forhold til sandheden, var en forlovelse nemlig ikke så meget en begivenhed som en følelse i 1811. Og nogle mennesker følte sig åbenbart langt hurtigere forlovet end andre, hvilket giver nogle fantastiske forviklinger og stof til animerede grådanfald en masse. Men da hellere det end at spørge, det er klart.

Lige så lidt, som de talte sammen i 1811, lige så gode var de til gengæld til at skabe de saftigste skandaler, der ville få SE og HØR til at græde af misundelse: “Det kan da godt være, at vi så rent faktisk endelig fik taget os sammen og talt om det bryllup, men ved, du hvad suscker…..Her er en sms/brev pr. hest: Kære fjols, jeg har i dit fravær giftet mig med din bror. Fryd! Ses til næste familietamtam.”

Sorry Amrit og alle jer andre, der ved, hvad I taler om. På trods af trang til at råbe, anbefaler jeg på det kraftigste Sense and Sensebility. Saftig, irriterende, anderledes, spændende…. Go!

Og så afsted til Blockbuster med mig. Har vist set anoreksihagen (ja, dame. Du ER for tynd, når det eneste, man kan se, er dine tænder.) kravle rundt i noget kyse på en engelsk eng. Skulle man ikke lige tjekke den ud.

Hvem giver en lille fis?

24 jul

Jeg elsker lyde. Altså ikke alle lyde, det giver sig selv. Men menneskelyde. Lyden af liv. Privat liv. Derfor har jeg heller aldrig haft det mindste imod at bo i lejlighed, og den der med at flytte på landet, hvor man kun kan kan høre sine egne rædselsskrig – ikke for mig. Jeg syntes, både at det var trygt og rart at kunne følge med da overboens dreng lærte at gå (klonk, vrææææl), naboen, der trak ud i lokummet (behøver vel ikke at lyd-illustrere her, vel?)og jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor folk altid skal brokke sig over at bo i etageejendomme. Okay, måske var det lidt irriterende, men også temmelig underholdende, når langhårs-dude i nr. 63 atter blev ramt af sommer-melankoli og spillede guitarsoloer über alles.

Førnævnte tidligere overbo kunne eksempelvis(sagt i et utvivlsomt anklagende toneleje) “bare godt lide at sidde at læse i en bog, uden at kunne høre en LYD omkring sig”. Nå, da da. Men så skulle du måske starte med at bede din tre-årige, som hamrer på jeres radiatorer, om flytte hjemmefra? Nej, det ville han ikke. Han ville hellere have adgang til vore lejlighed, så han lige kunne være med at bestemme et acceptabelt lydniveau på vores anlæg……

Jeg er efternøler med temmelig stort eftertryk. Derfor brugte jeg en anseelig del af min barndom på at ligge under bordet og lytte til de voksnes snak, mens mine fætre, kusiner, bror og søster tjekkede hinandens alkoholprocent på et eller andet provinsdiskotek. Måske er det derfor, at andres lyde altid har været lig tryghed for mig. De voksne snakkede, grinede, drak, lød, og jeg slumrede i forvished om, at nogen nok huskede at bære mig i seng, før de gik i dørken.

Og hvorfor så al den snak om lyde – midt i sommerferien? Jo, måske giver det bare lidt mening for jeg, når jeg siger, at det eneste, jeg har savnet på vores ferie i Portugal er lidt flere lyde.

Lissabon var den helt rigtige destination for os – og jeg vælger stadigvæk en campingplads over et røvsygt hotelværelse anyday (så så man os sidde der efter kl. otte og stirre på barnet i dyb søvn, fordi, der ikke var andre steder at gå hen). Tidligere har vi lejet et fuldt møbleret villatelt i Toscana og i år blev det altså til en campinghytte 20 km fra byen. Men ved i år at vælge en bolig med vægge afsondret fra alle de fastliggende portugisere med deres potteplanter og sofasenge, er jeg altså gået glip af en frytelig masse spændende lyde. Ikke så meget som en lillebitte fis, har jeg hørt i år.
Og det er da en skam, er det ikke?

Lykken er…

5 jul

at have sommerferie og få lov til at se Bamses julerejse på repeat.

20120705-195414.jpg
og at få lov til at falde i søvn på sofaen, fordi mor griber enhver chance for distraktion. Noget med en Roskilde-depression, siger hun. Who cares.