Tag Archives: vuggestue

Helt sikkert, skat

16 dec

- Okay, skat. Se du bare lidt Pipi (Wordfeud)

- Ja, tag du bare en kiks mere. Ved du hvad, her er hele pakken (Wordfeud)

- Det kan godt være, at klokken kun er 18.30. Men hvad ved du? Sengetid, blev der sagt! (Wordfeud)

- Nå, står I der med alt overtøjet på og venter. Ja, jeg beklager forsinkelsen frk. pædagog (Wordfeud)

Hvad jeg har lært af at have et barn

18 sep

Ja, man lærer utrolig meget af at få børn. Faktisk findes der mennesker, der mener, at man intet ved, før man har gensplejset sig selv  – at det er en tønde fuld af lort, er noget helt andet, for det er sandt. Man lærer da ting, man ikke vidste før.

Her er top fem over ting, jeg har lært af at have børn:

1. at inseminere en hest…..så tager man lige lidt vaseline og smører på skedeåbningen, før man jager hele hånden ind og roder efter livmoderhalsen. Jep, ‘Dyrene på landet’ er sgu’ ruralrealisme på allerhøjeste plan. Havde nok forventet noget a la: Her er en pony, den er sød, men jeg skal love for, at de er gavmilde med detaljerne. Og virkeligheden.

2. Hypokondri er en tilstand, man i den grad kan overføre på andre. I særdeleshed, hvis de er ens afkom. Der findes ikke en sygdom, som jeg ikke har frygtet, at Ellen har fejlet. Og her taler vi inklusive den sorte død. Jeg er muligvis helt personligt grunden til, at den borgerlige fløj vil indføre brugerbetaling hos lægerne.

3. Pølser er noget, man spiser. Lort er noget, man laver. Ellers bliver det simpelthen for svært. Med al den snak om pølser og lort.

4. Ris og børn er en virkelig dårlig kombination – og lige gyldigt, hvor hårdt man prøver ender de i, over, under, på, henne om hjørnet, rundt om, under og nedenfor. Husk derfor ekstra drikkepenge på thairestauranter.

5. Børn er virkelig utroværdige, og hvis man spørger dem om ting, man ikke selv kender svaret på, må man altid kalkulere med sandsynligheden for at blive røvrendt. Ellen har fx altid leget med Veronica, ikke sovet til middag og leget med legoklodser i vuggestuen. Hver dag. Også de dage, Veronica er syg, og de har været på tur hele dagen. Det tegner til at blive nogle spændende teenageår.

 

 

3.

Må man flytte på sin læge?

14 apr

 Top ti over ting, jeg kommer til at savne på Østerbro

1. Vuggestuen – tror sgu’ jeg kommer til at tude, når vi skal sige farvel. Er de mon vant til forældre, der tuder? Og mon Ditte pudser min næse?

2. Kaffe og gulerodsboller fra Emmerys – nå, men de er jo alligevel gået fallit.

3. Min læge, damn jeg kommer til at savne min læge. Vil nogen mon blive sure, hvis jeg snupper ham med til Rødovre?

4. Søndagsture op og ned af Østerbrogade og loppemarked på Øster Fælled Torv, hvor Ellen roder i kasser og klapper hunde.

5. Shilom, Thai away, det lille sushisted og pizzariaet ned på hjørnet. Tak for mad! Har alligevel fået et spritnyt køkken, som jeg vel hellere må tage i brug. Eller noget…. Var sgu’ lige ved at tude, da jeg smed menuerne ud. Sjøst!!!

6.  Alle de dejlige tøjforretninger, jeg cykler forbi på vej hjem fra arbejde.

7. Super Best, Netto, Kiwi Minipris, Aldi og ikke mindst Døgn Netto- fra maj måned vil jeg være at finde i Rødovre Centret, so long storby-typer!

8. At, der altid er mennesker at kigge på og tale med.

9. Frisøsen Merete. Fuck, hvilket hår går de mon med i Rødovre?

10. Lejligheden, ja, det giver måske sig selv, men jeg ææælsker altså den kasse.

Onde, onde mor

28 mar

I morges gjorde jeg noget, jeg sikkert ikke burde sige højt? Jeg lavede rottehaler på Ellen-barnet, mens hun råbte og skreg og viftede med armene.  Men det fik mig ikke til at stoppe. Næ… jeg lod bare som om, at det er helt almindeligt, at mødre bestemmer den slags. Punktum. Egentlig tror jeg jo på hendes ret til at bestemme selv, det er jo hendes hår - det ville bare være meget nemmere, hvis hun besluttede sig for at være lidt mere som mig. Eller for at give efter for mit pynteflip og gå i vuggestue med elastikker og små spænder i håret hver dag. I stedet råbte hun. Og lagde Pipi for had, da jeg desperat forsøgte at bringe hende ind i mikset.

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men da jeg fik en pige, forventede jeg nok, at hun både ville ligne mig og være som mig. En lille-bitte mig-klon. Jeg elsker at sysle, holde orden og for nylig har jeg endda genopdaget perlepladen. Kort sagt, er jeg nok en forholdsvis rolig type. For det er piger jo, ikk?

Ellen ville med sikkerhed æde perlerne – alternativt sprede dem ud over hele gulvet, hvis jeg lod hende røre dem. Hun kravler, løber, råber, kradser og er vist det, man kalder et fysisk barn. Eller sund og rask! Hun er skide ligeglad med kjoler, og spænder overlever kun ganske kortvarigt i hendes smukke røde hår. Og lige midt i fjæset ligner hun sin far. Som i virkelig meget! 

Jeg ved godt, det er mig, den er galt med. For hun er en perfekt lille trold, som man kun kan elske, men der er altså en lille politisk ukorrekt stemme inde i mig, der opponerer imod, at hun ikke ligner mig mere.  Og nogle gange forsøger at stoppe hende ned i en alt for lille kasse lavet af mine forestillinger om, hvordan hun burde være mere som mig. Kender du det? (Please, bare et enkelt ja.)

I virkeligheden strider det jo helt og aldeles imod min overbevisning, og jeg minder hermed helligt mig selv om at lade verdens sødeste Ellen, være verdens sødeste Ellen. Men eller uden rottehaler.  Så vil jeg koncentrere mig om at være mig.